tilbage til oversigten

Artikel

Leipzig 2008

Skrevet af: Kåre Jensen
Oprettet her: 1. september 2008


Sted: Leipzig og omegn
Tid: 5 dage. 29. juni - 3. juli 2008.
Emne: Sommerferie
Zoos besøgt: Thüringer Zoopark Erfurt, Leipzig Zoo, Halle Zoo og Dresden Zoo.

Ude og vandre
Løver
I sommeren 2008 førte endnu en af mine mange zoorejser mig til det tyske landskab. Her findes et utal af zoos, akvarier og terrarier, og flere af dem ligger blandt Europas absolut bedste. Dette år gik turen til det gamle Østtyskland og Leipzig-området. Allerede første dag i området skulle jeg på "roadtrip". Jeg havde besluttet mig for at se Thüringer Zoopark i Erfurt, selv om det betød to timer i bumletog fra Leipzig. Jeg nåede dog frem tidligt, og fandt også sommeren, nu jeg var i gang.
Hvidt næsehorn
Thüringer Zoopark i 30 grader var en hård vandretur, men bestemt en zoo som er værd at se. Med sin størrelse på 62 hektar er området enormt. Til gengæld fandtes her også de bedste anlæg jeg har set til berberaber, kænguruer og bisonokser. Også den nybyggede "Løvesavanne" var en positiv overraskelse. Det er ikke tit at zoologiske haver bruger så mange penge på at bygge indendørs huse til savannens dyreliv, men Thüringer Zoopark er et pragteksempel. Også huset til de hvide næsehorn var et flot byggeri, og her fik jeg set en lille næsehornsunge drøne rundt mellem hunnerne i de sene eftermiddagstimer.

Interesseudveksling i Leipzig
Elefant under vandet
Turens helt store højdepunkt var Leipzig Zoo. Den er en af de flotteste og mest nyskabende zoos, jeg har set, og her er man ikke bange for at tænke stort. Et eksempel på dette er Pongoland, et kæmpe tropehus med fem enorme tilhørende udendørsanlæg, hvori man kan se alle fire store menneskeaber samt en enkelt gibbonart. Mit besøg i Leipzig Zoo startede allerede kl. 09 om morgenen, da jeg var blevet tippet om, at elefantbadningen foregik mellem kl. 09.00 og 10.30. Det særlige ved elefantbadningen i Leipzig er, at publikum kan se elefanterne under vandet igennem massive glasruder i deres indendørsbassin. Endnu et eksempel på hvordan Leipzig Zoo tænker nyt og unikt. Hjemmefra havde jeg skrevet sammen med en tysk zoo-entusiast og aftalt at mødes i Leipzig Zoo, så jeg kunne få en ordentligt guidet tur.
Plettet hyæne
Og når to zoo-entusiaster mødes, så går snakken. Jeg fik set elefanterne bade og et par meget aktive amurtigre, mens jeg blev fodret med information om Leipzig Zoo og andre tyske zoos. Turens højdepunkt, og det som havde lokket mig til Leipzig i år, var vejningen af skældyret. Leipzig Zoo er de eneste uden for Asien, som holder skældyr, og dette er et dyr, jeg aldrig vil glemme. En blanding af en myresluger og et bæltedyr med skæl er nok den bedste måde at beskrive dette meget sære og fascinerende dyr på. Leipzig Zoo er en fantastisk zoo at gå rundt i, og i de nye anlæg kan man leve sig totalt ind i dyrenes og naturens verden.

Den hyggeligste bjergzoo
Byen Halle ligger et kort stykke vej fra Leipzig, og her finder man "Tysklands hyggeligste bjergzoo". Den mellemstore Halle Zoo ligger på et lille bjerg, ikke lang fra centrum af byen. Som beskrivelsen lyder, er det en meget hyggelig zoo at gå rundt i, med masser af natur.
Nilkrokodille
Denne zoo er ikke kendt for at have spektakulære og berømte anlæg på samme måde som Leipzig, så jeg forventede ikke så meget. Til gengæld blev jeg meget positivt overrasket over mange af deres nyere byggerier. Anlægget til dødningehovedaber viste sig at være helt fantastisk, især den indendørs del. Omvendt var det med de afrikanske elefanter, hvor den indendørs del ikke var særligt imponerende, men den udendørs del var ret flot. I det lille regnskovshus brugte jeg lang tid på at kigge på de små silkeaber og dværgflodhestene, og fik også taget en masse billeder. Desværre var deres eneste chimpanse sendt på ferie i Leipzig, mens deres ellers meget flotte anlæg skulle renoveres. Krokodillehallen var et helt fantastisk byggeri, med mulighed for at kigge nilkrokodiller, panserkrokodiller og amerikanske alligatorer lige i øjnene.
Malaysisk tiger
Det eneste Halle Zoo rigtigt er kendt for er deres rovdyrhus. Dette er en meget gammel bygning, som blev totalt nyrenoveret i 2003, og nu følger nutidens standarder inden for hold af store katte. Her kan man se jaguarer, angolaløver og malaysiske tigre, og huset er en smuk kombination af gammelt og nyt. De malaysiske tigre er højdepunktet, og det, Halle Zoo er bedst kendt for i Europa. Denne tigerunderart er nemlig ekstrem sjælden i europæiske zoos, og Halles avlsgruppe er den største af de to som findes i øjeblikket. Jeg fik taget en enorm mængde billeder og afsluttede dagen med at sidde 70 cm. fra hovedet på en jaguar mens den var i gang med aftensmaden.

Narret af bavianen
Den sidste nye zoo jeg skulle se på denne tur var Dresden Zoo. Den er en af Tysklands ældste, og helt tydeligt præget af historien.
Saltvandskrokodillen "Max"
Dresden Zoo var rigtig hyggelig at gå rundt i, om end der ikke findes de store attraktioner. Hovedattraktionen for mig var den over 50 år gamle saltvandskrokodille Max, med en længde på 4,5 meter. Der var mange hyggelige anlæg i Dresden Zoo, men ingen af dem kan nævnes som ekstraordinære. Til gengæld havde de en stor og meget fin voliere med afrikanske gribbe og geladabavianer. Det særlige ved netop denne bavianart er, at hannerne kan rulle deres overlæber op for at vise dominans.
Geladabavianen
Dette gjorde en af geladaerne flere gange, da den fik øje på mig, men hver gang jeg rettede linsen mod ham, rullede han læben ned igen. Da dette var sket fem gange i træk, besluttede jeg mig for at dette næppe var nogen tilfældighed. Så forsøgte jeg at narre ham, ved at holde kameraet i hoftehøjde, og kigge på kameraets skærm i stedet. Det hjalp dog ikke. Hver gang linsen blev vendt mod ham, droppede han "grinet". Til sidst gav jeg op, og måtte indse at her var en primat man ikke kunne snyde. Selvom jeg ikke fik mit gelada-billede, var Dresden dog en rigtig hyggelig zoo.

Den ultimative fotodag
Rothchildgiraf
Inden jeg skulle hjem var det tid til endnu et besøg i Leipzig Zoo. Dette passede mig fint, da denne zoo dårligt kan nås ordentligt på èn dag, selvom jeg allerede havde brugt 10 timer der i forvejen. Dagen startede rigtigt godt, med at jeg for første gang fik set Vera, zooens gamle baikalsæl. Vera er den sidste af sin slags uden for Baikalsøen i Rusland, og jeg så hende ikke på mit første besøg, da hun tilbragte hele dagen indendørs. Her svømmede hun dog lystigt rundt i de tidlige morgentimer. Endnu en gang tog jeg over for at se elefanternes morgenbadning, og endnu en gang var det fascinerende at se de store og tunge dyr vælte sig rundt i vandet. Også tre unge amurtigre bød på underholdning, da hele deres morgen gik med at kaste sig rundt i vandet og lege tagfat med en spand.
Bonobo
Hver gang en af dem prøvede at stikke af med spanden, var de to andre over den med det samme. Allerede inden mit besøg havde jeg lavet en liste over de dyr som skulle fotograferes, hvis jeg ikke havde nået dem første dag. Hos bonoboerne var jeg så heldig at fange dem under deres morgenfodring i deres indendørsanlæg i Pongoland og fik taget en masse gode portrætbilleder af en af hunnerne. Jeg sluttede dagen med endnu en gang at se skældyret tøffe rundt, og besluttede mig for at dette bestemt ikke ville blive sidste gang jeg var i Leipzig Zoo. Så efter nogle fede zoo-oplevelser i Leipzig, med kameraet fyldt mere op end nogensinde, var det på tide at drage hjem mod København.