Hvad er en zoo?

Kattalemuren er et af de mest almindelige dyr i zoo
For at forstå indholdet på denne side er det nødvendigt at vide hvad der menes med ordet "zoo". Denne sektion af siden behandler netop dette spørgsmål. Her definerer vi hvad ordet "zoo" betyder på Zoos.dk, samt kigger lidt på den historiske udvikling af zoologiske institutioner gennem tiden og hvilke filosofier og holdninger der præger "den moderne zoo".

Definitionen på det hele
For der første, hvad er egentlig en "zoo"? Der findes ingen officiel definition på hvad en zoo egentlig er, men der er blevet givet mange bud, særligt de sidste par år. Her på Zoos.dk går vi ud fra den følgende definition i vores anmeldelser/virtuelle rundgange:

En zoologisk institution er et anlæg som holder og fremviser dyr i omgrænsede arealer og er offentligt tilgængeligt for publikum enten mod entré eller gratis.

Zoologiske institutioner dækker ikke blot over zoologiske haver, men som navnet antyder, alle anlæg som falder ind under den ovennævnte definition. Kært barn har mange navne og her på Zoos.dk skelner vi de forskellige typer zoos ud fra zooernes egne definitioner (næsten).

Kæmpeskildpadde i København Zoo
De forskellige typer zoos er
• Zoologisk have
• Safaripark
• Tropezoo/junglezoo
• Minizoo
• Dyrepark
• Akvarium
• Terrarium

Purpur tanager i København Zoo
Disse forskellige typer udgør alle de forskellige slags zoologiske institutioner der findes, og selvom nogle opererer under lidt anderledes navne, kan de stadig placeres under disse kategorier, fx er et tropikarium stadig en tropezoo og en abepark hører stadig under dyrepark eller zoo. Nogle zoologiske institutioner hører imidlertid under flere af typerne, f. eks er Ree Park i Danmark både en zoo og en safaripark.

Her på Zoos.dk betyder ordet "zoo" altså en zoologisk institution som er en af de ovennævnte. Eksempler på næsten alle de ovennævnte typer kan findes i anmeldelserne på zoos-sektionen her på siden.

Sorttippet revhaj i Tropikariet Helsingborg