Zoo-design

Aardvark i Prag Zoo
Siden 1800-tallet har designet af anlæg i de zoologiske haver ændret sig enormt. Nogle zoos sværger til bestemte typer designs, og opbygger hele parker med det, mens andre blander de forskellige typer i deres institution. Som tiden er gået er nye typer opstået og her på Zoos.dk prøver vi at give et lille overblik over, hvilke forskellige typer zoo-designs man kan finde i zoo-verdenen.

Anlægstyper
Standardanlæg
Standardanlæg til halsbåndnavlesvin i Usti nad Labem Zoo
Standardanlæg er, som navnet antyder, den mest udbredte type anlæg i zoo-verden. Standard-anlæg er også et meget bredt koncept, da de kan se ud på tusinde forskellige måder. Det der kendetegner et standardanlæg er, at det er bygget til en eller flere dyrearter og ofte simpel i stilen. Det er ikke en del af et tema, men derudover kan det stort set have alle former for udseender. Denne slags anlæg kan være afgrænsede af hegn, net, tørgrave, vandgrave, klipper eller mure. Standardanlæg kan findes i næsten alle zoologiske haver, undtagen nogle meget få af de nyeste, som har valgt at undlade at bruge denne slags anlæg (se biozoos nedenfor).

Temaanlægget "Oceanium" i Odense Zoo
Temaanlæg
Fælles for alle temaanlæg er, at de har et gennemgribende tema som binder flere anlæg sammen. Antallet af dyrearter kan variere fra én og opefter. Temaanlæg består af et varierende antal standard- eller indlevelsesanlæg, som alle er bundet sammen og fortæller om et bestemt tema, f. eks elefanter, regnskoven eller Afrika. Et temaanlæg består således af flere mindre anlæg. Temaanlæg kan være ligeså varierede som standardanlæg og er den næstmest brugte type.

Indlevelsesanlæg
Indlevelsesanlæg til kodiakbjørne i ZOOM Erlebniswelt
Dette navn kommer fra det amerikanske koncept "immersion exhibit", altså indlevelsesanlæg. Denne anlægstype strækker anlægsdesignet ud over anlæggets grænser og ud til publikum, og målet er at få folk til at føle at de er en del af oplevelsen og dyrenes verden. Det første indlevelsesanlæg åbnede i Woodland Park Zoo, Seattle, i 1978 og denne type anlæg er især blevet et hit i de amerikanske zoos. Indlysende hegn og lignende søges at undgås i indlevelsesanlæg for at fuldende illusionen for gæsterne om, at de befinder sig i dyrets naturlige habitat. I stedet bruges redskaber som tørgrave, vandgrave, glasruder uden kant og kunstige klipper til at holde dyrene inde og få dyrenes og publikums områder til at "smelte sammen", hvilket netop også er målet med denne type anlæg.

Biotopanlægget "Burgers Bush" i Burgers Zoo
Økosystem/biotopanlæg
Økosystemanlæg (eng: ecosystem exhibit) er den nyeste tænkning inden for moderne zoo design. Her ses bestemte økosystemer/biotoper som en helhed, og både planter og dyr er vigtige for udstillingen, og ses i sameksistens. Desuden er abiotiske (ikke-biologiske) faktorer også relevante i et økosystemanlæg, såsom regn, jord, luftfugtighed, etc. Anlæg som Burgers Bush i Burgers Zoo, Holland, og Masoala i Zürich Zoo, Schweiz, er begge kæmpe regnskovshaller bygget efter dette princip. Mange argumenterer for at disse anlæg er fremtiden for zoos verden over, men et af modargumenter kan være, at de kun kan gøres på meget stor skala, og derfor ikke er realistiske for alle zoos og at heller ikke alle dyrearter er egnede (såsom elefanter). Der findes nyere zoos som udelukkende er bygget efter dette princip, og disse kaldes også for bioparker eller biozoos.

Det farligste dyr i zoo
Eksempel på gammeldags zooarkitektur ved bisonhus i Berlin Zoo
Arkitektur har altid haft sin plads i de zoologiske haver, lige siden begyndelsen i 1800-tallet. I det tidlige zoo-design kom arkitekturen særligt ind ved konstruktion af stalde. Før i tiden var det på mode, at dyrenes stalde skulle bygges i samme stil som de folk der levede det sted de kom fra. Disse kan man stadigt se mange eksempler på, særligt i Tyskland i steder som Berlin Zoo og Köln Zoo, for blot ar nævne to oplagte eksempler. Dengang var dyrenes velfærd heller ikke et omdiskuteret emne, og et kendetegn for den slags gamle bygninger er ofte, at der er dedikeret mere plads til publikum end til dyrene.

Moderne zoo-arkitektur ved Flodhestehuset i Berlin Zoo
Zoologiske anlæg har i en hvis udstrækning også fulgt samtidens arkitekturstile gennem 1900-tallet. En af dem der faldt i særlig god jord hos de zoologiske haver i trediverne og opefter, var den simplistiske stil. Når anlæg blev konstrueret herefter, var de nemme at gøre rent, og dermed kunne man få dyrene til at leve længe. Det blev også nemt for publikum at se dyrene hvilket gav tilfredse gæster. Denne stil er dog (næsten) alle zoos gået bort fra igen, da den meget sjældent giver optimale forhold for dyrene.

Moderne zoo-arkitektur ved Elefanthuset i København Zoo
Arkitekten er i zoo-verdenen ofte blevet kaldt "det farligste dyr i zoo". Det er dem som har evnen til at skabe mest ravage, med et dårligt konstrueret anlæg. Desuden har meget få arkitekter nogen viden om professionelt dyrehold og dyreadfærd. For at få designet et godt anlæg, er det vigtigt for arkitekten, at få alle de involverede ind tidligt i processen, særligt dem med viden om dyrene.

Denne side giver kun et ganske kort overblik over de forskellige sider af zoo-design. Hvis du vil vide mere kan jeg anbefale bogen "Zoo Animals: Behaviour, Management and Welfare"

Nordlige hvide næsehorn i Dvur Kralove Zoo