Projekter i naturen

Der hvor de hører hjemme
Vestlig lavlands gorilla
De projekter som danner frontlinien af naturbevarelsen kaldes in-situ. Det er her forskere og frivillige arbejder med at bevare dyrene i deres naturlige habitat, altså er hvor de hører hjemme. De brave naturforkæmpere beskytter dyrene blandt andet ved at holde lokalbefolkningen fra at skyde dem. F.eks bliver der på New Guinea kørt et projekt, hvor kaninfarme bliver sat op, så befolkningen får en anden fødekilde end de truede trækænguruer. I Rwanda og andre steder i Afrika er situationen mere alvorlig, og væbnet militær er blevet hyret til at beskytte bjerggorillaer og sorte næsehorn mod krybskytter. Til disse projekter hører også ofte et redningscenter.

Pansernæsehorn
Viden = forståelse
Ved de fleste naturprojekter arbejder ofte en eller flere forskere med indsamling af data om dyrenes levevis i naturen. For mange arter ved man meget lidt om deres adfærd i naturen, da mange er så sky, at de er svære at komme tæt på. Forskerne indsamler info om ting som bevægelsesmønstre, parringsadfærd og føde. Disse ting gør det nemmere at bevare dem i naturen, og kommer også dyrene i de zoologiske haver til gode, i form af bedre fodring og bedre anlægsindretning. Dataerne i naturen bliver indsamlet ved observation og analyse af ting som afføring. Der sættes ofte en sporer på forskellige individer, så dyrene kan findes igen. Dette hjælper også til at finde ud af hvor mange der er tilbage i naturen.

Befolkningen på skolebænken
Goodfellows trækænguru
Ofte ved de mennesker som bor nær ved dyrene ikke hvor slemt det står til. Dele af dyrene indgår tit i den lokale kultur, som f eks. næsehornenes horn i Kina og paradisfuglenes fjerpragt på New Guinea. Det er nødvendigt at fortælle folk hvor galt det vil gå hvis man ikke stopper med at lave disse produkter,og at dyrene snart vil forsvinde helt. Derfor gør in-situ projekterne også meget for at undervise den lokale befolkning i området. Da børnene er fremtiden, bliver der især undervist i skolerne tæt ved projekterne og redningscentrerne.

Geparder
Husdyr: Nej tak!
I Sydafrika har geparderne i mange år haft ry som blodtørstige rovdyr, med en smag for bøndernes husdyr. Derfor er geparder blevet skudt med det samme, hvis de har vovet sig tæt på farmene. Efter lang tids forskning ved analyse af afføring og madrester, har man i AfriCat centret opdaget, at geparder helt undgår at tage husdyr, men vil hellere jage vilde dyr. Derfor vil de fleste bønder nu jage geparderne væk, eller fange dem og sende dem til AfriCat, hvorefter de bliver sat ud igen.


Her kan du se en oversigt over alle WAZA's in-situ projekter.