Redningscentre

Redning og rehabilitering
Kostumeaber
Når dyr og mennesker mødes, kommer dyrene ofte til skade. Redningscentre tager vilde dyr ind, som enten er blevet sårede eller fanget af lokalbefolkningen. De fleste redningscentre er in-situ projekter. Ofte bliver især abeungers mødre skudt, og krybskytterne forsøger så derefter at sælge ungen, eller også efterlader de den bare i skoven. De heldige af disse unger bliver opfostret på redningscentre, hvor de samtidig lærer at opføre sig som deres egen art bør. Nogle af disse redningscentre beholder de dyr de får ind, andre sætter dem fri i naturen igen. Det kommer som regel an på hvilket dyr og hvor det er. Redningscentre giver også lokalbefolkningen mulighed for at komme tæt på dyrene, og informere om hvorfor disse skal reddes. Ofte hører centrerne også til et nærtliggende forskningsprojekt.

Orangutang

Her er en lille række links til forskellige redningscentre rundt omkring i verden



Pasning af naturen
Ofte ejer redningscentrene også noget jord i området, som de beskytter og bruger til genudsættelse. Mange steder laver man også foderposter i naturen, hvor de dyr man har genudsat kan komme og blive fodret en gang imellem. Som regel er det især ungerne som vender tilbage til disse poster, men som de bliver ældre løsriver de sig mere og mere fra centrerne. Nogle vil hævde at dyrene ikke er "vilde" hvis de bliver fodret ved disse stationer. Men rehabilitering tager lang tid, og dyrene lever trods alt i naturen. Det er også den bedste måde at holde øje med de genudsatte dyr, og sikre sig at projektet er en succes.

Næsehornsleguan