Munkholm Zoo

Serval i Munkholm ZooAdresse
Munkholm Zoo
Munkholmvej 5
8444 Balle
Hjemmeside og kontakt
www.munkholmzoo.dk
info@munkholmzoo.dk

Anmelderens sidste besøg: 17-08-2009
Anmeldelsen sidst opdateret: 31-03-2010



Tæt på dyr
Hovedtemaet for Munkholm Zoo er at børn skal have muligheden for at komme tæt på eksotiske dyr, hvilket de også lever op til. Så længe kontakten bliver holdt på dyrenes præmisser og kun med enkelte tamme individer, er dette koncept en rigtig god ide. At røre en næsebjørnsunge og en sølvræv var en meget speciel oplevelse, og en god måde at få en bedre fornemmelse af de vilde dyr man ser i anlæggene. Desværre kan man i Munkholm Zoo også købe foder til bestemte dyrearter. At de besøgende i en zoo kan være med til at fodre dyrene er i en hvis udstræning en god ide, men problemet er bare, at foderet ofte går til mange af de dyr det ikke er beregnet til. Dette ved mange af dyrene udmærket, blandt andet kapucineraberne, og derved ser man ikke deres naturlige adfærd. Så snart publikum nærmer sig anlægget, er disse nysgerrige og højtinteligente primater henne og tigge mad ved hegnet.

Primater og præriehunde
Den første del af ruten i Munkholm Zoo er hjemsted for nogle forskellige eksotiske dyr. I det lille primathus har svinehaleaberne, de hvidørede silkeaber og de brune kapucineraber deres indendørsanlæg. Svinehaleaberne har en mindre udendørsvoliere, mens kapucinerabernes er rummelig og helt ny. Hvor svinehaleabernes voliere er bygget i en krog og bygget i træ, er kapucinernes åben og bygget i en høj, aflang metalkonstruktion. Hele vejen igennem er volieren tilplantet, og virker grøn og indbydende.
Præriehundene bor også i denne del af parken, og er meget selskabelige.

Abehuset og kapucinerabernes voliere Svinehaleabernes udendørsanlæg

På landet
Det meste af vejen langs det ydre hegn om Munkholm Zoo, ligger nogle store folde til husdyr. Her kan publikum komme tæt på dyr som heste, æsler. grise, geder og får. Nogle steder kan man også fodre dyrene med grøntpiller. Også de mere eksotiske husdyr går i disse folde, f. eks lamaer. Alle foldene ligner hinanden, åbne og med masser af græs. En blandet flok tamræve og sølvræve lever i samme anlæg, og lige ved síden af dem har maraerne fin plads i deres mindre anlæg, indrettet med højt græs, sten og grantræer.

Emu-anlægget Foldene til husdyr
Anlægget til bla. lamaer og dådyr Rævenes anlæg

I et naturligt look
Bygget op af hinanden ligger Munkholm Zoos flotteste anlæg. Disse er beboet af større gnavere, manguster og mindre kattedyr. I to aflange volierer finder man serval og rødlos. Begge er rigtig flot indrettet, med masser af planter og træstammer.
Netanlægget til rødlos Netanlægget til serval

Ved siden af disse volierer er en række større anlæg opført i samme stil med et ”naturligt look”. Fire ud af de seks anlæg ligger i en cirkel, med ¼ til hvert anlæg. Her kan ses sumpbævere, mårhunde, zebramanguster og grønne agutier. Som hegn til alle anlæggene bruges tykke træpæle, med enkelte glasvinduer, som giver det naturlige look.
Anlægget til zebramanguster Anlægget til mårhunde
Anlægget til sumpbævere Anlægget til grønne agutier

Vaskebjørnenes og hulepindsvinenes anlæg ligger også op ad hinanden, og er bygget efter samme princip med træpæle. Hvor vaskebjørnenes anlæg er indrettet som en lille å i et stykke skov, skal de sydafrikanske hulepindsvins efterligne den afrikanske bush. Der er gjort meget ud af alle disse anlæg, både med indretning og plads. Disse anlæg er uden tivil perlerne i Munkholm Zoos dyrehold. Desuden deler hulepindsvinene stald med de rødbugede egern, som har en høj, sekskantet voliere.
Anlægget til vaskebjørne Anlægget til sydafrikanske hulepindsvin

Det største byggeri i Munkholm Zoo er den kæmpestore fritflyvningsvoliere. Herinde lever en masse mindre og større fugle fra hele verden, i en voliere med en lille bæk, et vandhul og masser af planter. Nogle af fuglene herinde er hvide storke, violet turako, silkehejre og kanariefugl, for blot at nævne nogle få. Denne voliere er en af de flotteste volierer i Nordeuropa og et af Munkholm Zoos absolutte highlights.
Cirklen med "ntaurlige anlæg" og fritflyvningsvolieren i baggrunden Fritflyvningsvolieren


På gården
Hele Munkholm Zoo er bygget omkring en gammel bondegård, som også bruges til stald/terrarium. På den lille gårdsplads kan man se grønne marekatte i et mindre abeanlæg, samt dværgmanguster og stribede stinkdyr. Dværgmangusterne har ok med plads men stinkdyrene kunne godt bruge et større område at rende på. Gårdspladsen er domineret af en mellemstor gennemgangssvoliere med flere forskellige fugle, bla. grå jacopapegøjer, undulater og nymfeparakiter. Denne voliere ligner dog desværre mere en skrammelplads end et fugleanlæg. Inde i bondegården kan bla. findes et mindre terrarie med diverse krybdyr og padder. Resten af bygningen minder mere om en bondegård, og man kan se flere gnavere og smådyr, samt en enkelt stald hvor publikum bliver inviteret ind til et par kalve. Også røde næsebjørne kan ses indendørs her, og de har desuden også et udemærket indrettet udendørsanlæg langs den ene af gårdens ydersider. Herude kan publikum også se rødhalsede kænguruer og ildere.
Anlæggene til dværgmanguster og stinkdyr Gennemgangsvolieren
Bondegården indendørs Terrariet
Anlægget til røde næsebjørne Ilder-anlægget


Mårhundi Munkholm Zoo
Highlights
• De "naturlige anlæg"
• Fritflyvningsvolieren

Tips og gode råd
• Munkholm Zoo har et mindre cafeteria med diverse fastfoods.
• Kun en meget lille del af udstillingen er indendørs, så man er afhængig af ordentligt vejr.
• Til flere af dyrene kan man købe foder i indgangen, men husk hvilke du må og ikke må fodre (det står på skiltene)!


Vurdering
Munkholm Zoo har udbygget voldsomt de sidste par år og er ved at overgå fra en lille familie-klappezoo til en egentlig zoo. Nogle af de nyeste anlæg er blandt topklassen i Danmark, og selvom nogle af de gamle anlæg stadig halter noget efterm er Munkholm Zoo stadig et besøg værd for både børnefamilier og zoo-interesserede.

2,5 stjerner