Frydenlund Fuglepark

Mørkerøde araer
Adresse
Danmarks Fugle Zoo - Frydenlund Fuglepark
Skovvej 50
5690 Tommerup
Hjemmeside og kontakt
www.danmarksfuglezoo.dk

Anmelderens sidste besøg: 13-04-2006
Anmeldelsen sidst opdateret: 28-03-2010



Generelt om fugleparken
Jeg besøgte Frydenlund Fuglepark i påskeferien, og fik ikke helt den bedste oplevelse ud af det. Det er helt klart en sommerattraktion, da de fleste af fuglene var indendørs. Frydenlund er desværre plaget af en del kedelige anlæg, selvom den som park skaber en smuk oase på landet. Papegøjecafeen er et ret hyggeligt sted at spise, hvis man kan på bord op ad vinduet ind til tropefuglene. Jeg nød alt i alt at gå rundt i Frydenlund, selvom et regnskyl dagen før havde forvandlet de fleste af stier til regulære mudderhuller. Det har aldrig stoppet mig fra at nyde en zoo før.

Det eneste indendørs
Det første man møder når man træder ind gennem fugleparkens indgang er en meget velanlagt have med et lille springvand omgivet af fyrretræer. Hele parken er bygget rundt om "Papegøjecafeen". Mens man nyder et indendørs måltid kan man også se ind i det indendørs regnskovsanlæg med blandt andet et par hjelmvagtler.

Amazonpapegøje Pennants rosella

Et vælg af fugle
Udenfor starter rundturen i parken med papegøjeanlæggene. Selv om voliererne er gode i størrelsen er de desværre ikke særligt spændende at se på. Videre på turen oplever man de store strudsefugle, repræsenteret af den afrikanske struds, nanduen og emuen. Deres anlæg er store og åbne, og giver fuglene gode udfoldelsesmuligheder. Desværre er mange volierer uinspirerende og uinteressante at se på. Det mest skuffende var voliererne til svømmefugle, der indeholdt intet vand. Kun en lille smule mudder havde de at pjaske rundt i, og da det er arter som f. eks mandarinand der berbor disse volierer, er det helt utilstrækkeligt.

Ænder Klappegeder

De eneste andre dyr
Som de eneste pattedyr har Frydenlund dværggeder, kaniner og marsvin som børn kan holde og klappe, samt en hyggelig lille legeplads. Man kan komme ind til både geder, kaniner og marsvin, men dog må man ikke løfte de små gnavere.

Highlights
• Tropeanlægget i Papegøjecaféen

Tips og gode råd
• Frydenlund Fuglepark har en hyggelig lille café.
• Næsten hele udstillingen er udendørs, og denne fuglepark er ikke særligt sjov at besøge i regnvejr.


Vurdering
Frydenlund Fuglepark kalder sig "Danmarks Fuglezoo". Selvom dette nok er en lille smule for optimistisk en titel, er det en ganske hyggelig park. Frydenlund er dog mest en sommerattraktion, og selvom nogle af de nyere anlæg er ganske flotte, kan kun inkarnerede fugleentusiaster forvente at bruge en hel dag her.

1,5 stjerner