Fjord og Bælt

Marsvinene trænes
Adresse
Fjord og Bælt
Margrethes Plads 1
5300 Kerteminde
Hjemmeside og kontakt
www.fjord-baelt.dk
post@fjord-baelt.dk

Anmelderens sidste besøg: Juni 2005
Anmeldelsen sidst opdateret: 28-03-2010



De eneste i Danmark
Fjord og Bælt er noget ganske særligt, i den forstand at det er det eneste sted i Danmark man kan se hvaler. Akvariet består af en bygning med mindre akvarier og udstillinger med dyr fra de danske have. Desuden ligger der også mange udstillinger om havet og dets dyreliv, hvor mange af dem inviterer gæsterne til at røre og føle.

De store havnebassiner
Udendørs ligger de store åbne anlæg til sæler og marsvin. Det er ægte havvand begge arter svømmer rundt i, da anlæggene ligger i direkte forbindelse til Kerteminde havn. De to anlæg er adskilt af en glastunnel under vandoverfladen, hvori man kommer tæt på begge arter, samt kan se nogle af de helt små dyr svømme rundt i de enorme bassiner, fx rejer. Der er selvfølgelig også mulighed for at se de store dyr under vand i glastunnellen. Over glastunnellen ligger en gangbro hvor man kan beskue dyrene ovenfra. I selve tunnelen er der flere udstillinger der fortæller om livet i de danske have.

Marsvineanlægget Spættet sæl

Hvalerne – et "must"
Hvis man lægger vejen forbi Fjord og Bælt kan jeg helt klart anbefale at man bliver og ser marsvinefodringen/træningen. Det er den bedste måde at få et godt indblik i de små hvalers liv, da de ellers svømmer forbi de besøgende med meget høj fart. Det gode ved denne træning er at det bestemt ikke er noget show, men en seriøs træning med dyrene. Jeg nød også især at se dyrene i glastunnelen, hvor man selv skal stå og holde øje med de små rejer og lignende der bevæger sig rundt mellem tangen.
Marsvin Marsvin


Highlights
• Marsvin og sæler

Tips og gode råd
• Fjord og Bælt har kun et lille cafeteria.
• En stor del af udstillingen i Fjord og Bælt er i tørvejr.
• Det kan helt klart anbefales at man ser fodringerne af marsvin og sæler.


Vurdering
Som akvarium er Fjord og Bælt ikke mere spektakulært end de andre saltvandsakvarier vi har i Danmark. Til gengæld er det et hyggeligt sted og de udmærker sig særligt ved deres hold af marsvin. Disse alene gør hele turen værd, og glastunnellen i havnebassinet er i verdensklasse.

2,5 stjerner