Krokodille Zoo

Cubakrokodille
Adresse
Krokodille Zoo
Ovstrupvej 9
4863 Eskilstrup
Hjemmeside og kontakt
www.krokodillezoo.dk
info@krokodillezoo.dk

Anmelderens sidste besøg: 17-08-2007
Anmeldelsen sidst opdateret: 27-03-2010



En zoo med et speciale
Når man først træder ind på Krokodille Zoo’s område ligner den ikke noget særligt, men det indtryk forsvinder hurtigt når man står ansigt til ansigt med et de mest succesfulde rovdyr på planeten. Udadtil ligner den en almindelig bondegård, men den følelse forsvinder totalt når man træder indenfor. Krokodille Zoo har lige i øjeblikket 21 ud af verdens 23 krokodillearter, og har derved den næststørste samling i verden.

Krokodille Zoo Phillipinerkrokodille

Masser af arter og anlæg
Alle de store krokodiller har flot udformede anlæg med kunstige klipper og planter som de også deler med mindre arter af øgler og skildpadde. De mindre krokodiller har nogle store terrarier til deres rådighed, hvilket også giver mulighed for at komme helt tæt på. Man starter turen gennem udstillingen ved de enorme nilkrokodiller og noget mindre gavialer, og går så videre gennem en lang gang med krokodiller på begge sider. Gangen ender ved anlægget til de store sporeskildpadder, der er halvt gravet ned, så gæsterne oplever de enorme dyr oppefra. Rundt omkring på væggene hænger der mindre terrarier til andre reptiler, såsom slanger.

Ganges gavial Terrarierne

Australske ferskvandskrokodiller Saltvandskrokodille

Et lille tropehus med store beboere
Det sidste stop på ruten er det lille tropehus, hvor to rummelige anlæg til alligatorer er gravet ned så man oplever dem fra en gangbro. Rundt omkring i træerne og planterne lever der fritgående bjerglorier, røde lorier, grønne leguaner og paryksilkeaber. Desuden er der også små terrarier indbygget i de kunstige klipper til baby krokodiller/alligatorer og kinesiske krokodilleøgler. Desuden er der siden anmelderens sidste besøg i Krokodille Zoo blevet bygget store nye indendørsanlæg til ganges gavialer og sorte kaimaner, to sjældne arter i Europa.
Sporeskildpadde Amerikansk alligator
Bjerglori Rød lori og paryksilkeaber

Highlights
• Tropehuset

Tips og gode råd
• Der er ikke muligt at købe mad i Krokodille Zoo.
• Næsten hele udstillingen i Krokodille Zoo er indendørs.
• Da krokodiller ofte er ret inaktive dyr, kan det anbefales at se fodringerne, de såkaldte "Snappy Hours".


Vurdering
Selvom Krokodille Zoo er bygget midt på landet i en gammel bondegård, er den meget opfindsomt lavet. At se så mange forskellige krokodiller på et sted er ret specielt. Pludselig forstår man hvor mangfoldig og succesfuld en art det er. Eftersom man her kan se både krokodiller, alligatorer, gavialer og kaimaner, giver det gode muligheder for at lære at se forskel på dem. Krokodiller ligger stille det meste af dagen, men med så mange samlet på et sted er man næsten sikker på at se mindst en af dem i aktivitet i løbet af sit besøg.

2 stjerner