Zoo am Meer

Hjemmeside: www.zoo-am-meer-bremerhaven.de
Sidst besøgt: Juni 2005


Fokus på havet
Zoo am Meer er en lille zoo ved havet i Bremerhaven. I 2004 gennemgik den en total ombygning, så ingen af anlæggene er ældre end det. Her er fokuseret på dyr fra Afrika, polarområdet, kystområder, Amerika og en enkelt art fra New Zealand. Turen rundt i zoo er en rundgang, så man er sikker på at se det hele. Ved indgangen ligger der en souvenirshop og et cafeteria. Alle dyreanlæggene er bygget uden om en legeplads i midten af zooen.

Et lille stykke af Afrika
Det første man kommer ind i efter indgangen, er det overdækkede "tropehus". Det er ikke et rigtigt tropehus, da det blot danner ramme for chimpansernes anlæg. Publikum oplever chimpanserne bag glas, mens de bevæger sig rundt i deres todelte anlæg. Herinde er væggene beklædt med kunstige klipper, og baggrunden er malet i regnskovsmotiv. I denne del af Zoo ligger også skoletjenesten, hvor man kan se kamæleoner og pytoner.

Arktiske oplevelser
Lige efter turen til Afrika, begynder en afdeling so har mere at gøre med Zoo am Meer’s egentlige tema, havet. Her ligger det største anlæg i haven, isbjørnenes tundra. Her er masser af aktivitetsmuligheder for bjørnene, samt et stort vandbassin. Som alle andre anlæg i haven er anlægget afgrænset af kunstige klipper. Man kan se isbjørnene gennem glas eller oppefra. Fra udsigtspunktet kan man se havet lige bag ved anlægget. Ved siden af isbjørnene ligger den lille voliere til sneugler, og det rummelige anlæg til polarulve. Længere henne på ruten kan man også opleve sneharer.

Havets dyr
De næste par anlæg er til dyr som lever det meste af deres liv i vandet. Først ser man sæler og søløver oppefra. Anlæggende er flot indrettede med kunstige klipper og havet i baggrunden. Der lever tre arter i Zoo am Meer, den sydafrikanske søløve, den sydamerikanske pelssæl og den spættede sæl. Ind mod legepladsen ligger også volieren til keaer. Den er i to niveauer, og man ser bunden af den senere på ruten.

Pingviner i fokus
Efter sælerne og søløverne kommer et anlæg som ligner deres meget, nemlig det til humboltpingviner og forskellige andefugle. Da jeg besøgte Zoo am Meer var det 35 grader varmt, og pingvinerne havde fået et sprinkleranlæg installeret. Det var dog ikke kun fuglene som nød godt af det, og alle de forbipasserende gæster stræk sig ekstra langt ind over anlægget for at blive kølet ned. Først ser man anlægget oppefra, men derefter går stien lidt nedad til Pingvingrotten. Her er der masser af infoplancher og lignende, og man kan se pingvinerne og de andre havfugle svømme forbi under vandet, Ved siden af pingvinernes anlæg ligger den åbne strand til havfugle, hvor man blandt andet kan se suler og skarver. Disse fugle kan også ses under vandet i Pingvingrotten.

Den nye verden
I Amerika afdelingen følger man en flods rejse. Den udspringer i Nordamerika hvor vaskebjørnene nyder godt af at fiske og lege i vandet, og slutter i en kløft i Mellemamerika, hvor pumaerne lever. Deres anlæg er indrettet med klipper hele vejen rundt, og et net spændt op over anlægget. Det gør det muligt at indrette anlægget med masser af klatremuligheder. Pumaerne ses alle steder gennem glasindkig. Når man har passeret anlægget kan man komme ind i Pumagrotten. Her er der en udstilling om pumaens liv, samt en stort og flot indkig til anlægget. I den anden side af grotten ligger det lille tropeanlæg til hvidansigtede silkeaber og rødfodede skovskildpadder. Dette anlæg er bygget i to niveauer, og bunden kan ses fra butikken som ligger på den anden side. Som sagt var det meget varmt under mit besøg, så de fleste dyr lå og forsøgte at slippe af med varmen i skyggen. Pumaen var heldigvis ingen undtagelse, men heldigvis lå dens bedste skyggested op ad glasruden i pumagrotten, så jeg kunne komme helt tæt på.

Under vandet
Efter Amerika afdelingen kommer man ned forbi legepladsen, og ind under de klipper man gik ovenpå ved sælerne, søløverne og isbjørnene. Her ser man alle disse dyr under vandet, og også her er der udstillinger om deres liv. Selv var jeg så heldig at se begge isbjørne i vandet, hvor de legede tovtrækning med et gammelt bildæk. Til den anden side kan man så se den nederste del af keaens voliere. På vejen ud går man gennem legepladsen hvor der også er kaniner og marsvin, og så ind i butikken ved cafeteriaet. Her kan man så vælge at gå turen igen, eller bare forlade zoo.



Highlights
• Isbjørnene
• Pumaerne

3 stjerner

Tips og gode råd
• Zoo am Meer har en udmærket restaurant med fantastisk udsigt over zooen og havet.
• I Zoo am Meer er der næsten ingen indendørs anlæg, men heldigvis er de fleste af dyrene hårdføre over for dårligt vejr.
• Zoo am Meer er ikke enorm, så brug god tid ved hvert anlæg.


Zoo am Meer Chimpanse Isbjørne Isbjørne Polarræv Spættet sæl Humboltpingviner Puma Puma Kea
 
 
pompy wtryskowe|cheap huarache shoes| cheap jordans|cheap jordans|cheap air max| cheap sneaker cheap nfl jerseys|cheap air jordanscheap jordan shoes