Jesperhus Junglezoo

Amerikansk alligatorAdresse
JESPERHUS
Legindvej 30
7900 Nykøbing Mors
Hjemmeside og kontakt
www.jesperhus.dk
jesperhus@jesperhus.dk

Anmelderens sidste besøg: 03-06-2007
Anmeldelsen sidst opdateret: 29-03-2010



En multiattraktion
Junglezoo ligger inde i Resort Jesperhus, tidligere kendt som Jesperhus Blomsterpark. Den består af fire større og mindre drivhuse med fem forskellige afdelinger. Desuden ligger der også nogle udendørs volierer langs Junglezoo, samt en større voliere inde i forlystelsesparken. Jesperhus er, udover en Junglezoo, også en forlystelsespark og en blomsterpark.

Aber og fugle
Langs Junglezoo ligger flere ældre voilerer, som huser forskellige større fugle og aber. Her lever blandt andet forskellige fasaner, araer og rødhornede næsehornsfugle. Også dødningehovedaberne har en mindre voliere herude. Oprindeligt gik de indendørs i Sydamerika afdelingen, men de var for pilfingrede til at kunne gå frit. Sort/hvide varier og hvidhovede lemurer har hver deres volierer. Alle voliererne er fyldt med grene til at klatre og sidde på. Desuden vokser der masser af planter, græs, buske og små træer, i alle voliererne. Den største voliere er den store fritflyvningsvoliere i den del af forlystelsesparken der hedder Piratland. Her sejler men ind igennem volieren i små både, og her kan man se flamingoer, kohejrer, hellige ibisser og katta lemurer. Desværre er dette også en forlystelse, og på vej ud af volieren kommer man igennem en piratgrotte. Desuden står man i kø længe på de varme dage for at se dyrene.
Dødningehovedabe Piratland


Asiens dyr adskilt af net
Turen gennem Junglezoo er en gennemgang, så man kommer ind i alle tropehusene på turen. Det første tropehus er det næstmindste, og har temaet Asien. På midten er det adskilt af et hængende net, med en sluse for publikum. På den ene side lever alle sommerfuglene frit, da alle tropefuglene ville spise sommerfuglene hvis de kunne komme til dem. Til gengæld går der et andet rovdyr herinde, som gerne snupper en sommerfugl hvis de lander i deres anlæg. Det er de elskelige asiatiske dværgoddere, og deres anlæg er rummeligt og fyldt med aktiviteter. Her kan odderne, grave, svømme og kravle, og anlægget kan rumme en større flok. På den anden side af nettet kan man blandt andet se beostære, temnicks tragopaner og indisk flyvende hund. Selvfølgelig er hele tropehuset bevokset med tropiske planter. Øverst i hallen ligger Trope-Info. Her kan man på bestemte tidspunkter af dagen opleve dyrepasserne fremvis og fortælle om forskellige krybdyr, såsom slanger, skildpadder og øgler.
Rødhornet næsehornsfugl Dværgodder


Masser af gift i terrariet
Neden under Trope-Info ligger terrariet. Man kommer ind af et par dobbeltdøre fra Asien afdelingen, og man skal ud igen den samme vej. Inde i terrariet kan man se alle mulige forskellige reptiler og padder fra hele verden. Det er hovedsageligt øgler og slanger, blandt andet dumerilvaraner og tigerpytoner. Også to arter af kaimaner kan ses her, dværgkaimanen og den bredsnuede kaiman. Langs den ene side af terrariet ligger den store ”giftklippe”. Jesperhus har specialiseret sig i at holde giftige dyr, og her kan man blandt andet se klapperslange, Gabonvipere, vorteøgler og pilegiftfrøer.
Trope-Info Dværgkaiman


Regnskoven på bakken i Sydamerika
I den højeste af tropehallerne bor alle de sydamerikanske dyr. Hele regnskoven her er plantet op ad en bakke, og publikum kommer både ned for foden og op på toppen af den. Desuden kan regnskoven også opleves helt fra oven, hvor man kan komme op og gå treetop walking. Her kan man blandt andet se araer, tukaner og paryksilkeaber i trætoppene. Helt nede på jorden går røde agutier, og rundt omkring i skoven lever nogle store grønne leguaner.
Sydamerika Rød aguti

En lille bæk løber ned fra toppen af bakken til bunden, og ender i en lille sø hvor man kan se rødørede terrapiner og forskellige fisk. Helt oppe ved dens udspring går stien over nogle trædesten. Ved enden af Sydamerika ligger også bæltedyrenes mindre åbne anlæg. En fordel/ulempe ved Jesperhus Junglezoo er, at man ofte kan komme helt tæt på dyrene ved deres anlæg, f eks. hos bæltedyrene. Dette er godt for oplevelsen, men problemet er at en stor del af publikum ikke kan holde nallerne for sig selv.
Grøn leguan Seksbåndet bæltedyr


Larmende lorier og hengemte hulepindsvin
I tropehuset ”Grotten” er der masser af åbent rum, da næsten ingen af de tropiske planter er vokset op endnu. Desuden har den residerende flok bjerglorier hærget flere af trækronerne på de eksisterende træer. Det er planen at Grotten skal være et australsk tema, men foreløbig er det kun de fritlevende bjerglorier og flyvepungegern som hører til dette kontinent.
Surikater Sydafrikansk hulepindsvin

Ellers kan man i separate anlæg og en større voliere finde tre dyr fra Afrika, hulepindsvinene, surikaterne og de sølvkindede hornfugle. Surikaternes anlæg er et af de flotteste af sin slags jeg har set. Den største attraktion i Grotten er de store mississippialligatorer. Hannen er Danmarks største, og et imponerende syn. Alligatorerne kan ses både oppefra og under vandet. På den lille udsigtsbro kan publikum være med til at fodre lorierne med dyrepasserne.
Sølvkindet næsehornsfugl Mississippialligatorer

En ældre men flot bygning
Det gamle tropehus bruges til at huse alle de arter som ikke er egnede til at leve frit i tropehallerne, eller som dyrepasserne gerne vil kunne holde styr på. Her kan man blandt andet se træspidsmus, klippegrævlinger og latterfugle. Publikum går ned af en gang i midten af huset med store volierer på begge sider. Alle voliererne er tilplantet og flot indrettet, og klippebaggrunden giver et naturligt look. Også udenfor voliererne er der beplantet, og huset er altid lyst takket være glastaget.
Nordlig træspidsmus Ung klippegrævling


Highlights
Surikater• Amerikansk alligator
• Rødhornet næsehornsfugl

Tips og gode råd
• Jesperhus har et cafereria tæt ved Junglezoo.
• Næsten hele udstillingen i Junglezoo er indendørs, så her kan man altid søge ly for vejret.
• Når der er Tropeinformation kan man få en masse gode historier om krybdyr.


Vurdering
Selvom Jesperhus' Junglezoo ikke ligefrem er den største har den nogle interessante anlæg og ganske spændene arter. Kreativiteten i designet af nogle anlæg er utrolig, særligt ved surikaterne og den sydamerikanske afdeling. Hvis man er i denne del af landet er den helt klart et besøg værd.

3 stjerner