Berlin Zoo

Kæmpepanda i Berlin ZooAdresse
Zoologischer Garten Berlin AG
Hardenbergplatz 8
10787 Berlin
Hjemmeside og kontakt
www.zoo-berlin.de

Anmelderens sidste besøg: 19-06-2009
Anmeldelsen sidst opdateret: 12-04-2010



Helt vildt mange dyr
Berlin Zoo ligger på vestsiden af den enorme park Tiergarten, midt inde i centrum. Det er en af de ældste zoos i verden, og den zoo som har flest forskellige dyrearter. Parkstemningen kan tydeligt fornemmes når man går i denne gamle zoo. Man går direkte fra det hektiske byliv ved Bahnhof Zoo, og ind i en oase i storbyen. Man kan også se på opdelingen af dyrene, at det er en gammel zoo. Hvor man i moderne anlæg for det meste opdeler dyrene efter verdensdele eller habitater, er alle dyrene i Berlin Zoo opdelt efter familier. Selvom Berlin Zoo har mange historiske bygninger tilbage, blev de fleste af dem ødelagt under anden verdenskrig, hvor også størstedelen af dyrebestanden gik til. De fleste dyrehuse er nyere byggerier fra 1950'erne og opefter, bygget på resterne af de originale huse. Man kan næsten kun se pattedyr i Berlin Zoo, da alle deres krybdyr, padder, fisk og insekter bor i Berlin Aquarium.

De grå kæmper og store gnavere
Elefanthuset i Berlin Zoo blev bygget i 1954 og er meget typisk for sin tid. Huset er simpelt bygget, men det er dog større end de fleste andre elefanthuse og anlæg fra den tid. I Berlin Zoo lever asiatiske elefanter og hannen og flokken af hunner har adskilte anlæg både inde og ude. Inde i huset er staldene forholdsvis store, og her har publikum også adgang. Desværre er gulvet meget hårdt og sterilt, men som en fordel har elefanterne har et indendørs bassin til de kolde måneder. Udendørs har hanelefanten ikke ligefrem trukket det længste strå, mens hunnernes anlæg faktisk er udemærket. Underlaget er sand og græs og både indeni og udenom anlægget vokser mange vidrækkende træer. Desuden har hunnerne et stort udendørs bassin. Tæt på elefanternes anlæg ligger de gamle gnaverklipper fra 1903. Disse små klipper er opdelt i tre frianlæg til hvidhalede hulepindsvin, kvasthalede hulepindsvin og sumpbævere/nutriaer, og er et fint eksempel på Berlin Zoos historiske byggerier. I søen ved siden af bor desuden en flok flamingoer i den rummelige flamingolagune.

Anlægget til hanelefanten Hunelefanternes anlæg Indendørs i elefanthuset Stalde til to af elefanthunnerne Anlægget til hvidhalede hulepindsvin Sumpbævernes anlæg

Et utal af aber
Abeklipperne fra 1932 starter primatafdelingen i Berlin Zoo. Disse klipper er opdelt i to anlæg og huser løvehalemakaker og kappebavianer. Kappebavianerne er hjemmehørende på klipper, og passer derfor godt til dette anlæg. Løvehalemakakerne derimod er en skovlevende art, og kunne godt bruge nogle flere ting at klatre i (deres anlæg er også mindre).

Løvehalemakakernes anlæg på abeklipperne Kappebavianernes anlæg på abeklipperne

Det aflange primathus er opdelt i to afdelinger, og huser en lang række arter fra hele verden. Det åbnede i 1959/1960 for at erstatte det gamle der blev ødelagt. Den ene halvdel af huset er indrettet til menneskeaberne, og i Berlin Zoo kan man se dem alle. Gorillaerne har i 2009 fået udvidet deres anlæg, så den største af de to grupper nu har en ganske betydeligt areal for en gruppe i en byzoo. Den anden gruppe gorillaer har et mindre udendørsanlæg med lidt græs og træstammer, mens de to orangutang familier også har to udendørs anlæg, det ene åbent og det andet en voliere. Ligesom gorillaerne har chimpanserne i 2009 også fået en ny udendørs voliere og udvidede indendørsforhold. Alle udendørsanlæggene er godt beplantede med græs og træer (som aberne desværre ikke kan få adgang til). Til gengæld mangler der i de fleste anlæg noget mere at klatre i, da de pladsmæssigt er udemærkede. Bonoboernes udendørsanlæg er, ligesom orangutangernes, bygget i 1980'erne, og bygget som en voliere, hvilket kraftigt forøger mængden af klatremateriale for aberne. Alle indendørsanlæggene ligner hinanden, med forskellige reb, klatrestativer og platforme. De er desværre fra "den sterile æra" i zoo-design og er beklædt med fliser og glat beton. Her er meget klatremateriale, men anlæggene er i sig selv meget sterilt.

Udendørsanlægget til den lille gorillagruppe Et af orangutangernes udendørsanlæg Chimpansernes udendørsanlæg Bonoboernes udendørsanlæg Et af orangutangernes indendørsanlæg Gorillaernes nyligt renoverede indendørsanlæg

Den anden halvdel af huset er indrettet til de mindre aber. Alle de indendørs anlæg ligner dem til menneskeaberne, men er kun ca. halvt så store, og her præger den sterile atmosfære desværre ogsp. Udendørsanlæggene består hovedsageligt af mindre volierer, i samme stil som indendørsanlæggene, samt to større åbne anlæg. Disse består af klipper med en grav mellem aberne og publikum. Her lever der mandriller og japanske makakker. Begge arter er skovlevende, men her er hverken skyggen af træer eller græs. Desværre er huset bygget således at der kun er plads til halvt så mange udendørsvolierer som indendørsanlæg. Derfor må to abearter skiftes til at bruge den samme voliere. Inde i huset kan man også finde mindre anlæg til silkeaber og tamariner. Nogle af de aber man kan finde i huset er hanuman langurer, sorte brøleaber, sorte edderkopaber og hueaber. Heldigvis er primathuset i 2008 blevet udvidet med en kæmpe ny voliere til javalangurer, med højt til loftet og træer at klatre i. Denne voliere er et fremragende eksempel på, at Berlin Zoo som gammel byzoo kan, og er i gang med, at forbedre sig. I en lille glasudvidelse af primathuset kan man desuden også se dovendyr og agutier sammen med røde titier. Desuden ligger der også en del søer i parken, hvor man kan opleve en masse vandfugle, samt nogle gibbonaber ude på en mindre ø.

Indendørsanlæg i primathuset Et af indendørsanlæggene Nogle af udendørsvoliererne Nogle af udendørsvoliererne De udendørs klipper til mandriller Javalangurernes nye voliere

Rovdyr på rad og række
Ligesom primathuset er rovdyrhuset bygget efter gammeldags princip, med både gamle og nyere anlæg. Rovdyrhuset åbnede i 1974 og huser et vælg af forskellige arter, lige fra manguster og pandaer til små og store katte. Udendørs er de består størstdelen af anlæggene af mindre trådnetsbure for de mange forskellige dyr. Mange af disse kunne godt trænge til renovation og/eller udvidelse, særligt for de større katte (leoparderne, pumaen, jaguaren, etc.). Til gengæld har både løverne og de sjældne malaysiske tigere god plads i deres udendørsanlæg, som begge er senere udvidelser til huset (1936 og 1972). Begge anlæg er flotte og naturligt indrettede, og dyrene opleves her bag en vandgrav modsat ved trådnetsburene. Rovdyrhuset er åbent for publikum hele vejen igennem, så alle rovdyrene er synlige indendørs, hvilket i sig selv er ganske usædvanligt. De små dyr ses bag glas indendørs, mens alle de store rovkatte ses bag tremmer. Kæmpepandaen Bao Bao er den ældste panda i fangenskab og et af husets store highlights, selvom hans anlæg ikke er noget at råbe hurra for. De mindre rovdyr har alle fået nyligt renoverede anlæg, og her kan dyr som fossaer, ringhalede manguster, smalstribede manguster, surikater, tayraer og dværgmanguster opleves. Kattefamilien er den bedst repræsenterede i huset, med arter som ocelot, jaguarundi, jaguar, puma, amur leopard, persisk leopard, sandkat, rustkat, amurkat og flere endnu, er der masser af se på.
I midten af huset ligger en stor sal med glastag og udstillinger. Her ligger også trapperne ned til Natzoo som ligger i kælderen. Denne del af huset blev renoveret i 2007 og er et af de bedste natdyrshuse i Europa. Arterne herinde lever i forskellige temaanlæg, ofte flere forskellige sammen, med temaerne regnskoven og ørkenen i Sydamerika, Asien, Afrika og Madagaskar. Flere af arterne er sjældne i zoos og nogle af de største highlights i kælderen er aardvark, senegal galago, snohalebjørn, plumplori og aye aye.

Løveklippen med tilhørende udendørsanlæg De malaysiske tigeres anlæg Udendørssanlægget til jaguarer Indendørsanlæg til større rovdyr Indendørsanlæg til mindre rovdyr Eksempel på et indendørsanlæg i rovdyrhuset

Antiloper på den nye og den gamle måde
Tæt på den asiatiske portal, som også fungerer som en anden indgang til zoo, ligger det asiatiske anlæg fra 1985. Her bor hjorteantiloper og firhornede antiloper som repræsentanter for indiens dyreliv. Berlin Zoo har et mindre område med anlæg til afrikanske antiloper og andre hovdyr. Halvdelen af anlæggene er forholdsvis nye, mens de andre er gamle. Sabelantiloperne fik et stort, græsdækket anlæg med privat stald i 1993, som de deler med dik-dik antiloper. "Jordhuset" fra 1987 ligger hus til bongoer og okapier. Bongoerne har et anlæg og okapier har to, og begge disse anlæg er fyldt med vegetation og giver dække under træerne. I et af okapi anlæggene bor desuden også røde dykkerantiloper. Bag disse nye antilopeanlæg ligger Næsehornshus II. Dette blev bygget i 1987 for at kunne huse flere sorte næsehorn end dem der lever i det andet næsehornshus, og fortsætte de gode avlsresultater. De gamle antilopestalde er bygget i henholdsvis persisk og arabisk byggestil. Disse huse vidner de om en anden tid i zoo-design, hvor man byggede stalde der skulle ligne kulturen hvor dyrene kom fra. Ved den arabiske bygning fra 1909 går steppezebraer, elandantiloper og strudse sammen i et anlæg, mens gemsbukkene har deres eget. Ved den persiske bygning fra 1935 lever grevy zebraer, hartmann’s bjergzebraer og somaliske vildæsler.

Det asiatiske anlæg Sabelantilopernes anlæg Det ene okapianlæg ved jordhuset Anlæggene ved Næsehornshus II Savannen ved det arabiske hus Gemsbokkenes anlæg

En lille udvidelse
I 1987 blev Berlin Zoo udvidet med to hektar stort område af Tiergarten, lige på den anden lide af Landwehrkanalen. For at komme herover skal man krydse den meget flotte Lichtensteinbro. Den nye plads bliver brugt til at fremvise dyr, som kræver god, åben plads, eller lave nogle anlæg med plads til at flere dyr kan gå sammen. På den nye side er der kun bygget seks anlæg, hvoraf tre af dem er enkeltanlæg, og huser hver især kun en dyreart. To af dem er bakkede og grønne, og her bor henholdsvis de røde kæmpekænguruer og de japanske serover. Det sidste anlæg i rækken har sikkert været grønt engang, men nu er det trampet ned af przewalskihestene der bebor det. I midten af området ligger en stor staldbygning, med tre tilhørende udendørsanlæg. Disse anlæg har temaerne Sydamerika, Australien og Sydafrika. Den sydamerikanske pampas er det næststørste af anlæggene, og både grønt og bakket med enkelte træer voksende. Her kan ses de typiske pampasdyr guanacoer, nanduer, maraer, flodsvin og hyrdefugle. Australien er det mindste af anlæggene, og huser også kun parma kænguruer og emuer. Modsat pampasanlægget, som er afgrænset af en grav, er kænguruerne adskilt fra publikum af en vandgrav. Det største anlæg, Sydafrika, er afgrænset af en blanding af de to. Alle dyrene i Sydafrika- anlægget er fra savannen, og derfor er anlægget også indrettet derefter. De største beboere her er de store kuduer, og ellers kan man se springbokke, blisbukke og sydafrikanske strudse og perlehøns. Lige ved broen, på den gamle side, ligger desuden et anlæg som oprindeligt blev bygget til kænguruer, men nu huser store myreslugere, og er et af de bedste anlæg i Europa til arten.

Den sydamerikanske pampas Australien Det sydafrikanske savanneanlæg Anlægget til røde kæmpekænguruer Anlægget til japanske serover Przewalskiihestenes anlæg

Rigtige badedyr
Alle havdyrene i Berlin har også gode forhold. Publikum ser ned på de forskellige sæl- og søløveanlæg fra en aflang klippeformation. Klipperne blev opført i 1931 men modtog en gennemgribende renovation i 2002. To af anlæggene er belagt med fliser i bunden, og er også de ældste. De er til gengæld ikke så små, og dyrene har ok svømmeplads. Heri lever der spættede sæler og sydafrikanske og sydamerikanske søløver. Det største af anlæggene er for få år siden blevet ombygget, og de californiske søløver har nu masser af plads. Deres svømmebassin er enormt, og nogle sydvendte klipper sikrer at de altid kan sole sig. Som det eneste sted ved havdyrene kan gæsterne se søløverne under vand. Desuden ligger der en bølgemaskine skjult i klipperne ved enden af bassinet, så vandet altid er i bevægelse. Dette efterligner deres naturlige levested, og søløverne elsker det! Ofte kan man se dem svømme helt hen til maskinen når den trækker vandet til sig, og så bare lade sig blive skubbet gennem vandet af bølgerne. Også pingvinerne hører til denne afdeling. I Berlin Zoo lever der fire forskellige arter, alle sammen i det samme anlægskompleks. Pingvinhuset er en rund bygning med glastag opført i 2002. Herinde nyder kongepingvinerne og springpingvinerne deres antarktiske polarlandskab, med masser af is og sne. Anlægget ligner meget det, man kan se i Odense Zoo, men uden den flotte malede himmel. På hver side af huset ligger også to mindre anlæg, med klipper og svømmebassin. I det ene går bor humboltpingvinerne og i det andet bor de sortfodede pingviner. Alle pingvinerne kan også ses under vand, og man kommer rigtigt tæt på dem i de udendørs anlæg. De kanadiske bæverne og de asiatiske dværgoddere bor også ved denne afdeling, og hos bæverne kan man komme indenfor i deres ”dæmning” . Her kan man se dem gennem glas når de spiser og sover. Ellers svømmer de rundt i deres store bassin.

De spættede sælers anlæg De californiske søløvers klippekyst Anlægget til humboldt pingviner Anlægget til sortfodede pingviner Huset til antarktiske pingviner Bæveranlægget

Bjørne og ulve
Berlin Zoo har flere bjørnearter, som alle bor på nogle kunstige klipper fra 1930'erne og 1960'erne. Tre næsten identiske anlæg huser alle de forskellige tropiske bjørne, brillebjørnen, malajbjørnen og læbebjørnen. Alle anlæggene er bygget på klipper med en vandgrav omkring. Ved læbebjørnenes anlæg kan gæsterne også komme ned på niveau og se bjørnene bade. Disse bjørneanlæg se flotte ud, men består kun af klipper, og har meget begrænsede udfoldelsesmuligheder for bjørnene. De brune bjørnes anlæg minder meget om de andre bjørnes, men er netop blevet ombygget i 2005, så de har fået mere plads. Desuden kan de også gå på jord, og ikke kun klipper. Også her er anlægget afgrænset af en vandgrav. Med ombygningen af brunbjørnenes anlæg fulgte en ny vandgrav til adskillelse af bjørnene og de arktiske hvide ulve. Deres anlæg er også omgivet af klipper, og publikum ser ulvene i deres flotte lille skov bag vandgraven og gennem et glasindkik. Næsebjørnenes anlæg er sænket ned i jorden, og her kan de klatre op i forskellige grene. Også hyænehundene har masser af plads, med et åbent anlæg med masser af små træer opført i 1993. Isbjørnene bor på den anden side af bjørneklipperne, og har det største af anlæggene. Isbjørnene går rundt på en stor klippehalvø omgivet af en bred vandgrav. Svømmeplads har de masser af, men mangler underlag at grave i og flere aktivitetsmuligheder på land. Det er i et aflukningsanlæg til denne isbjørnefamilie, at den berømte Knut bor. Tæt på alle bjørnene er desuden indrettet en ny kæmpevoliere til andeskondorer, der er imponerende 10 meter høj.

Brunbjørnenes klipper De arktiske ulves skovanlæg Isbjørnenes anlæg Et af klippeanlæggene til tropiske bjørne Anlægget til hyænehunde Kondorvolieren

Masser og masser af fugle
Lige op ad hinanden i Berlin Zoo ligger både fasaneriet og det store fuglehus. Det gamle fasaneri fra 1962 er en aflang bygning med volierer i den ene side, både indendørs og udendørs. Gæsterne kan se ca. halvdelen af fuglene indendørs, og her kan man blandt andet se kaguer, beostære, seriemaer, ibisser, hokkoer og mange forskellige fasaner og ugler. Indendørs kan man se en lille udstilling om æg, hvor man kan se forskellene på de mange forskellige æg, samt mange af fuglenes indendørsanlæg Desuden ligger det lille anlæg til kiwier her, som kun kan ses få steder verden. Man skal dog være meget heldig for at se dem her, da de er nataktive og huset er fuldt oplyst. Ude langs den anden side af fasaneriet befinder sig de åbne anlæg til emuer og kasuarer.

De udendørs volierer langs fasneriet Indendørs i fasaneriet

Det store fuglehus, ligeledes fra 1962, huser et enormt antal forskellige fugle. Det er hovedsageligt papegøjer, lorier, parakitter, spurvefugle og lignende. De fleste af fuglene bor i private volierer, undtagen nogle arter, som kan bo voliere sammen. Alle steder i huset er der belagt med træflis, hvor gæsterne går, og beplantet med diverse tropiske planter. Hovedattraktionen i huset er regnskovshallen, hvor flere tropiske fugle flyver frit mellem gæsterne. Desuden lever det eneste pattedyr i huset, dværghjorten, her sammen med blandt andet kronduer. Mange af fuglene har også udendørs volierer langs husets sider, og det er alt i alt en ganske imponerende fuglehus med masser af spændene arter. Den lille strandfuglevoliere, der ligger i nærheden, er også flot. Ligesom hos søløverne er der her bygget en bølgemaskine ved stranden, så anlægget bliver så realistisk som muligt.

Et kig ind i fuglehuset Regnskovshallen Den afrikanske regnskovsvoliere Strandvolieren

Flodheste under glas
Et af de helt store highlights i Berlin er uden tvivl det store flodhestehus, der åbnede i 1996. Herinde kan man se både almindelig flodhest og dværgflodhest i deres tropiske omgivelser. Huset består af to kæmpe glaskupler, en til hver art. Under den største kuppel bor flodhestene. Anlægget består hovedsageligt af et stort bassin. Hele vejen langs den ene side ser man flodheste bag glas, både over og under vandet. I midten af bassinet er der en ø, og hele vejen rundt er der en mindre jordskrænt op ad væggen hvor der vokser et vælg af tropiske planter. Flodhestene har selvfølgelig også et udendørsanlæg, og for at komme ud til dette skal de svømme ud under glaskuplen bagerst i anlægget. Udenfor er anlægget indrettet med et vandhul i midten til flodheste, og græs og træstammer udenom. Sammen med flodhestene udendørs går nyala antiloperne, som har deres egen stald. De vilde andefugle i og omkring Berlin Zoo har regnet ud, at huset er opvarmet, og deler den indendørs plads med flodhestene. Her kan de plaske rundt i vandet, og sove mellem de tropiske planter. I den anden kuppel bor dværgflodheste. De har to indendørsanlæg, da dyrene skal kunne skilles ad. Op omkring deres anlæg er der meget mere vegetation, da det skal ligne tæt regnskov. Her ses de også bag glas, både over og under vand. Udendørs har de deres mindre anlæg for sig selv.

Flodhestenes udendørsanlæg Flodhestenes indendørsanlæg Flodhestenes indendørsanlæg Dværgflodhestenes indendørsanlæg Det ene af dværgflodhestenes to indendørsanlæg Dværgflodhestenes udendørsanlæg

Med panser og plader
Kamelerne, dromedarerne og vikunjaerne har verdens grimmeste stald og ikke overdrevent meget plads. Deres anlæg åbnede i 1961 og er bygget specielt til disse dyr. Vikunjaerne har dog trukket de længste strå her, og har et udemærket græsdækket anlæg. Næsehornshuset fra 1964 ligger lige i nærheden og huser forskellige næsehorn og tapirer. Arterne i Berlin Zoo er pansernæsehorn, sort næsehorn, lavlandstapir og mellemamerikansk tapir, og man kan også se dem alle indendørs. Med flere staldbokse og seks tilhørende udendørsanlæg er der ok plads til dyrene. Den sorte næsehorns avlshun har en boks med tilhørende fold, mens pansernæsehornene har to bokse og et udendørsanlæg hver. Især pansernæsehornene kan man komme tæt på, når de er indendørs, og det er en stor oplevelse at se disse dyr i panser og plader. Tapirerne har to store staldrum, et til hver art, og tre udendørsanlæg. Alle anlæggene er bygget op med meget grønt i og omkring dem, og dyrene har ok plads, selvom det ikke ville skade næsehornene at få en smule mere.

Anlæggene til topuklet kamel og dromedar Vikunjaernes udendørsanlæg Et kig ind i næsehornshuset Tapirernes stalde Udendørsanlægget til sorte næsehorn Et af de to udendørsanlæg til pansernæsehorn

Rovfugle på pinde
Rovfuglevoliererne i Berlin Zoo er alle bygget op omkring de samme kunstige klipper fra 1909. Siden er klipperne blevet renoveret et par gange, og flere af voliererne udvidet. Her kan man se ørne, gribbe, falke og ugler. Voliererne er ikke skandaløst små, men heller ikke store nok til at rovfuglene kan komme på vingerne. Fuglene bruger deres dag siddene på nogle af de grene der er sat op i voliererne, på afsatserne i de kunstige klipper eller på jorden. Her er masser at kigge på for fugleinteresserede, inkl. kongegrib, skæggrib, lammegrib, gåsegrib, palmegrib, hvidhovedet havørn, kongeørn, tårnfalk, sneugle, hornugle, laplandsugle, sydlig hornravn og abessinsk hornravn, for blot at nævne nogle af arterne.

Nogle af ørnevoliererne Volierer til falke og ugler

Svinske dyr
Svinehuset er opført i 1909 og er en historisk meget interessant bygning. Desværre er staldene herinde meget små, men i udendørsanlæggene er der god plads og fin indretning til de halsbåndnavlesvin, hjortesvin og penselsvin der bor i huset. Skægsvinene er en sjælden og meget interessant art, og de har deres egen stald med et ligeledes udemærket udendørsanlæg. Tæt på svinehuset ligger dog et nyere anlæg, opført i forbindelse med flodhestehuset. På dette fremragende lille stykke savanne findes en familie vortesvin.

Vortesvinenes lille savanne Anlægget til halsbåndnavlesvin Skægsvin i deres udendørsanlæg Svinehuset med anlæg til hjortesvin

Oksegårde i gammel stil
Oksegårdene er noget af de ældste tilbage i Berlin Zoo, og de første åbnede engang i 1860'erne.Senere er de blevet udvidet og moderniseret, og består nu af hele otte udendørsanlæg med diverse kvæg og okser. Det siamesiske hus, den mest imponerende bygning i oksegårdene, er endnu et vidne om den gamle tid i zoo arkitekturen, og huser gaurokser og banteng kvæg, to sjældne og imponerende arter. Præribisonen har et nordamerikansk hus med indianertema og de europæiske bisoner har ligeledes fået arktitektur fra østeuropa. De resterende arter er rødbøfler, vandbøfler, yakokser og anoaer. Selvom staldene er flotte og, ud fra et historisk synspunkt, meget interessante, er det ikke alle dyrene her som er lige heldige med deres udendørs folde.

Det siamesiske hus med anlæg til gaurokser Anlægget til rødbøfler Præriebisonernes anlæg De europæiske bisoners anlæg

Hjortenes park
I hjorteparken ses et vælg af forskellige hjortearter, lige fra rensdyr og dådyr til de små puduer. Hjortehusene i parken er en sjov blanding af huse fra 1800-tallet og lige efter krigen. Disse anlæg er temmelig gamle, og alle staldene er bygget i samme stil som oksehusene og antilopehusene, dvs. at de alle er bygget så de ligner den gammeldags byggestil fra det område, de kommer fra. Som i de andre afdelinger i parken er her grønt, og i alle anlæggene er der træer. Det er dog kun hos puduerne og muntjakhjortene, at anlæggene er helt grønne, da de andre hjorte æder alt græs og alle buske. Alle dyrene ses bag en grav eller vandgrav, undtagen puduerne, som kan holdes bag et lavt hegn. Da mange besøgende bare går udenom denne afdeling, er den en rolig oase i Berlin Zoo og et ganske hyggeligt sted at observere dyrene i total fred. Desuden er mange af arterne sjældne i zoologiske haver, og her kan blandt andet ses moskushjorte, kinesiske vandhjorte, barasinghahjorte, sumphjorte, Prins Alfreds hjorte, Peré Davids hjorte samt de mere almindelige axishjorte, rensdyr, puduer, sikahjorte og dådyr.

Barasinghahjortenes anlæg Anlægget til Peré Davids hjorte Det nye anlæg til kinesiske vandhjorte Puduhuset

Giraffernes palads
I det store girafpalads er samlet flere forskellige afrikanske antiloper, og selvfølgelig Berlin Zoos flok af netgiraffer. Det store ovale palads er bygget i persisk stil med masser af udsmykninger. Det blev ødelagt i krigen men genopbygget i 1972, og står som et af de flotteste girafhuse i Europa. Ud over giraffernes frianlæg ligger der også fem mindre anlæg til antiloper, alle sammen adskilt fra publikum af en grav. Indendørs er huset bygget så publikum går i et lille stykke afrikanske natur, og kan kigge ind i staldene til giraffer og antiloper. Både indendørs og udendørs har dyrene gode forhold, med græs og masser af plads. Dyrearterne i huset og de tilhørende udendørsanlæg er netgiraffer og defassa vandbukke, som deler det største af udendørsanlæggene, og derudover sitatungaer og kafu lechweantiloper.

Girafpaladset Indendørs i girafpaladset En af de to girafstalde Stalde til vandbukke

Dyrene på bjerget
Lige ved løvetrovet ved indgangen i Berlin Zoo ligger det kunstige bjerg. Langs bjergets sider ligger to frianlæg til mankefår og himalaya tahr, som begge er blevet renoveret de sidste par år. Den højeste tinde på det kunstige berg er imidlertidigt beboet af alpestenbukke, og disse kan se ud over hele zoo fra deres bjerg. Ved foden af bjerget ligger desuden også en lille natursti med de mindre anlæg til bobakker og alpemurmeldyr. Som det allersidste punkt på turen rundt i Berlin Zoo ligger et lille hønsehus fra 1907, som er endnu et af de mange historiske highlights der præger denne zoo.

Stenbukkenes bjerg Mankefårenes anlæg Det ene anlæg til alpemurmeldyr Hønsehuset


Flodheste i Berlin Zoo
Highlights
• Primathuset
• Rovdyrhuset
• Natzoo
• Fuglehuset
• Flodhestehuset
• Girafpaladset

Tips og gode råd
• I Berlin Zoo ligger et ganske fint cafeteria med udmærket mad til rimelige priser.
• Berlin Zoo har mange dyrehuse hvor man kan søge ly for dårligt vejr.
• Man bør afsætte lang tid til et besøg, da denne zoo ikke er enorm, men har det største antal forskellige dyrearter i verden (sammen med Berlin Aquarium).
• Hold godt øje med hvilke dyr du ser. Mange er meget sjældne i zoologiske haver.


Vurdering
Som anmeldelsen forhåbentlig har givet et indtryk er, er Berlin Zoo en zoo af et enormt omfang, og det er umuligt at få alt med i en anmeldelse. Til gengæld har Berlin Zoo produceret en utroligt god guidebog, som bliver opdateret med jævne mellemrum, og helt klart kan anbefales at købe ved et besøg. Selvom ikke alle anlæggene i Berlin Zoo er af moderne standarder, er her stadigt nogle utroligt flotte byggerier, og historien i denne zoo er fascinerende i sig selv, samt selvfølgelig alle de mange sjældne og utroligt interessante arter, hvoraf flere ikke kan ses nogle andre steder. Berlin er sted hvor enhver zoo-entusiast bør tage på "pilgrimsrejse" mindst en gang, og se Berlin Zoo, Berlin Aquarium og Tierpark Berlin.

4,5 stjerner