Tierpark Berlin

Isbjørn i Berlin Zoo
Adresse
Tierpark Berlin-Friedrichsfelde GmbH
Am Tierpark 125
10319 Berlin
Hjemmeside og kontakt
www.tierpark-berlin.de

Anmelderens sidste besøg: 20-06-2009
Anmeldelsen sidst opdateret: 16-04-2010



Den gamle eremitagepark
Tierpark Berlin, også kendt som Tierpark Friederichsfelde ligger i det gamle Østberlin, og har kun lige haft 50 års jubilæum, da den åbnede i 1955. Det er den største zoo i Europa, som man udelukkende ser til fods. Den er bygget i en gammel eremitagepark, og det gamle slot med tilhørende have kan stadig ses. Der er masser af store åbne områder i Tierparken. Fordi Tierpark Berlin er så ung, er mange af anlæggene aldrig blevet renoveret eller revet ned, fordi de har fungeret udmærket fra starten. Allerede inden man kommer ind i Tierparken kan man se dyr. De amerikanske sortbjørnes anlæg ligger uden for murerne, og bjørnene ses bag glas. Som baggrund er opført nogle høje kunstige klipper, som gæsterne inde i zoo kan se bjørnene fra. Når først man er kommet igennem indgangen ligger to store åbne anlæg til bisoner lige for, og allerede her kan man fornemme parkens størrelse.

Anlægget til sortbjørne udenfor zoo Friederichsfelde Slot

Bjørne og børnezoo
Flere steder i parken skal man gå igennem store skovområder uden anlæg, og her kan man nyde erimitagestameningen. Både isbjørnene og brillebjørnene har god plads i deres klippeanlæg fra 1957, men disse er desværre ikke længere helt optimale. Begge er dekoreret med kunstige klipper, både som baggrund og som bundlag. Isbjørnene har masser af svømmeplads, men begge arter mangle aktivitetsmuligheder og bedre indretning. Anlæggene i den lille børnezoo er ikke særligt store, men fungerer til gengæld bedre for dyrene end bjørnegortterne. Her kan man se mange hus- og kæledyr, f. eks vaskebjørne, hængebugsvin, kaniner, marsvin, dværggeder og undulater. Derudover kan man også se dingoer her, en almindelig art i naturen men sjælden i Europa. En hel række nye anlæger indrettet til de større husdyr, åbnede i 1997, og her kan mange racer af kvæg, heste og æsler kan ses i åbne frianlæg. De to store halvkugleformede volierer åbnede i 1984 og er ganske interessante. I den ene kan man se diverse afrikanske vadefugle, mens den anden huser mange af de havfugle, vi finder herhjemme, blandt andet måger.

Brillebjørnenes anlæg Isbjørneanlægget Svinefolde i børnezoo Anlæg til vaskebjørne i børnezoo Frianlæg til husdyr Mågevoliere

Alfred-Brehm-Haus
Det store Alfred-Brehm hus er verdensberømt i zoo-verdenen, og var det største dyrehus i verden, da det blev åbnet i 1963. Herinde bor de fleste af Tierparkens rovdyr og tropefugle. Husets hovedformål er at udstille de store rovkatte og nogle af de mindre rovdyr, f. eks hyæner og binturonger. Det er et gammelt hus, og derfor nogle gamle anlæg. Alle kattene ses bag tremmer, og selvom indendørsanlæggene er en ok størrelse, er det hele belagt med fliser, og de er meget minimalistisk indrettet. Langs facaden af huset ligger nogle udendørsvolierer, som kun er lidt større end staldene, og igen næsten tomme for indretning of aktivitetsmuligheder for dyrene. Hele huset, både vægge og gulv, er beklædt med nogle temmelig usmagelige fliser, som leder tankerne til det gamle Østtyskland. Det der gør Alfred-Brehm-Haus så kontroversielt er, at der er mange arter på meget lidt plads, og at de fleste arter skal skiftes til at bruge anlæggene med andre, så Tierparken kan huse flere. Dette er ikke helt i stil med en moderne zoo. Eksempler på arter fra dette hus er bengalkatte, sandkatte, pallaskatte, fiskekatte, servaler, pumaer, java leoparder, nordkinesiske leoparder, amurleoparder, sorte pantere, jaguarer og malaysiske tigere, samt flere. I midten af Alfred-Brehm-Haus ligger den store tropehal. Her kan gæsterne komme ind og se masser af forskellige tropefuglefugle fra stierne, såsom kronduer, afrikanske pygmægæs, turakoer samt mange mange flere. Man kan også komme op i toppen af hallen og se de flyvende hunde sove i trætoppene. Taget og alle væggene er lavet af glas, så man også kan se ind i hallen fra resten af huset.

Alfred-Brehm-Haus Alfred-Brehm-Haus Eksempel på indendørsanlæg i Alfred-Brehm-Haus Tropehallen i Alfred-Brehm-Haus Udendørsanlæg langs Alfred-Brehm-Haus Eksempel på udendørssanlæg langs Alfred-Brehm-Haus

For enden af huset ligger nogle noget større indendørsanlæg til løver og tigre. Begge disse anlæg er store nok til, at dyrene kan holdes bag en vandgrav i stedet for bag tremmer. Både baggrund og underlag består her af kunstige klipper. Begge arter har også udendørsanlæg, som er ca. på størrelse med indendørsanlæggene. Disse er klare forbedringer til de små volierer de andre rovdyr har fået, men er stadig ikke specielt store eller udfordrende for dyrene. Både ved inde- og udeanlæggene kan det diskuteres, om vandgrave virkeligt er den bedste måde at holde dyrene inde, da de tager næsten 50% af pladsen i anlægget. De asiatiske løver har et helt anlæg til sig selv, mens amurtigerne og sumatratigerne må skiftes til at bruge det andet.

Indendørsanlæg til tigere i Alfred-Brehm-Haus Indendørsanlæg til løver i Alfred-Brehm-Haus Udendørsanlæg til tigere ved Alfred-Brehm-Haus Udendørsanlæg til løver ved Alfred-Brehm-Haus

Rovdyr uden om
Udenom Alfred-Brehm-Haus ligger desuden en række nyere udvidelser og nybyggerier til flere af tierparkens rovdyr. I en seperat bygning ligger det lille avlscenter for små katte fra 2003, der ironisk nok kun huser en katteart. Ud over karakaler kan man også se malaysiske civetkatte og zebramanguster i små, men godt indrettede anlæg. Selve Alfred-Brehm-Haus er også blevet udbygget med en række større og mindre anlæg. I 2000 fik geparderne et nyt frianlæg langs husets facade og op af de kunstige klipper, der danner baggrund for løve- og tigeranlæggene, blev i 1998 opført et mindre klippeanlæg til sneleoparder, hvor de har ynglet godt siden. I 1965 blev en kæmpevoliere til Tierparkens rovfugle opført langs de samme klipper. Herinde bor gåsegrib, snegrib, munkegrib, kongegrib, caracara og ravn mfl. og her kan de store rovfugle rent faktisk komme op og svæve. Lige i nærheden af huset ligger desuden også nogle store anlæg til humboldtpingviner, sortfodede pingviner og præriehunde.

Avlscentret til små katte Zebramangusternes anlæg Anlægget til sneleoparder Kæmpevolieren Gepardanlægget Det ene af to pingvinanlæg

Menneskets bedste venner
I flere åbne anlæg og en enkelt voliere kan man se flere forskellige repræsentanter fra familierne hunde, ulve og hyæner. Lige udenfor rovdyrhuset ligger de mindre åbne anlæg til de mindste hunde og ræve. Hundene er repræsenteret af den sjældne New Guinea dingo og en stor koloni skovhunde. Ræven på stylter, mankeulven, lever i det største af anlæggene. De grå ulves anlæg er enormt og bygget helt tilbage i 1950’erne. Til trods for det fungerer det stadig fint, og ulvene har en hel skov at boltre sig i, og publikum ser dem bag en vandgrav. Tæt på ulvene bor charsamårer og rødlos i nogle mindre trådnetsanlæg, og omme bag ulveanlægget, indhegnet med kunstige klipper og vandgrave, lever de de stribede hyæner, de brune hyæner og skaberaksjakalerne i udemærkede anlæg. I 2007 blev yderligere to anlæg tilføjet til denne række, og her bor nu asiatiske vildhunde (dholer) og plettede hyæner. Disse anlæg er ikke specielt interessante at se på, men giver dyrene gode forhold. Og så er Tierpark Berlin et af de eneste steder i verden man kan se alle tre arter af hyæner på samme sted.

Anlægget til skovhunde Charsamårenes anlæg Anlægget til stribede hyæner Anlægget til brune hyæner Det nye anlæg til plettede hyæner Ulvenes skovanlæg

Dickhäuterhaus
Det enorme Dickhäuterhaus (tykhudshus) er en imponerende bygning opørt i 1989, og det er her man finder Tierparkens tungeste beboere. Udenom huset ligger udendørsanlæggene til pansernæsehorn, afrikanske elefanter og asiatiske elefanter. Pansernæsehornene har gode forhold og fin plads, og hos elefanterne står den pladsmæssigt heller ikke skidt til. Begge arter har store bassiner at bade i, men deres anlæg er desværre en smule bare og uden skyggekonstruktioner og aktiviteter. Ved siden af de afrikanske elefanter ligger desuden et meget flot lille klippeskræntsanlæg til klippegrævlinger, elefanternes nærmeste slægtning.

Klippeskræntsanlæg til klippegrævlinger Udendørsanlæg til afrikanske elefanter Udendørsanlæg til asiatiske elefanter Udendørsanlæg til pansernæsehorn

Indendørs i Dickhäuterhaus er der højt til loftet, og langs næsten alle væggene er der bygget staldbokse til de forskellige dyr. Alle elefanterne står i den samme side af huset, og deres staldbokse er af en ok størrelse, men desværre skal hele flokken deles op om natten og gulvet er af 100% beton. Alle tykhuderne ses bag grave og de forskellige bokse er adskilt af tykke stålpæle. Til gengæld er der både kunstige klipper og flotte vægmalerier, så hele huset ser lidt "naturel" ud. Pansernæsehornenes stalde passer lidt bedre til dem end elefanternes, og alle arter i huset har desuden også et indendørs bassin til vintermånederne. Det største bassin ligger i midten af huset og bebos af endnu en tykhud, den karibiske søko. Deres anlæg blev bygget i 1994 og man kan se dem ovenfra og gennem et undervandeskig. Hele vejen omkring bassinet og i midten af huset vokser der tropiske planter, og de skaber en god stemning. Udover tykhudsstald bruges huset også til tropehus for alle de arter, der ikke kan bo i Alfred-Brehm-Haus. Ingen af dem lever frit, men i flere mindre anlæg rundt omkring i bygningen kan man se rødbugede tamariner, rødhåndede tamariner, kejsertamariner, guldagutier, totåede dovendyr og børstebæltedyr. Desuden har mange småfugle fra den tyske natur fundet vej ind i dette slaraffenland, hvor der både er varme og mad, og dette gør huset levende med fuglekvidder.

Stalde til afrikanske elefanter Stalde til asiatiske elefanter Søkøernes bassin Anlæg til dovendyr og bæltedyr

Afrikanum
I den nordlige del af Tierparken er der de senere på år blevet bygget en stor del nye frianlæg til afrikanske hovdyr, Dette samlede tema kaldes Afrikanum og huser mange af sjældne hovdyr som Tierparken er berømt for. De første anlæg til Afrikanum blev bygget i 1996 og huser i dag fire forskellige hovdyr fra hestefamilien, nemlig somali vildæsler, hartmann bjerhzebraer, grevy zebraer og chapman zebraer. Disse er enkelt indrettede men til gengæld enorme. I 2003 fik zebraerne en flok blåhalsede strudse til naboer i et meget flot og grønt anlæg. Det store girafhus blev indviet i 1995 og her har parkens rothchildsgiraffer fået et enormt område at bevæge sig på. Deres indendørs forhold er også gode og her kan publikum også komme ind at se. Det ligner et meget standard girafhus, som man finder dem så mange andre steder, men pladsen er god. Tæt på girafhuset ligger også en anlæg til elipse vandbukke. I 1997 blev Afrikanum udvidet med to huse til ørkenantiloper, og her kan man nu se hele tre meget sjældne arter: arabisk oryx, addax and mhorr gazelle. Det sidste byggeri i hovdyrenes Afrikanum er de to store, grønne bøffelanlæg fra 1998 der nu huser kafferbøfler og afrikanske skovbøfler (rødbøfler). Selvom anlæggene i Afrikanum er simpelt indrettede udgør de vigtige avlsstationer for nogle af afrikas mest truede hovdyr.

Et af zebraanlæggene Strudseanlægget Det enorme girafanlæg Et kig ind i girafhuset Anlægget til mhorr gazeller Anlægget til arabisk oryx Kafferbøflernes anlæg Anlægget til skovbøfler

På bjergvandring
I starten af årtusindeskiftet fik Tierparken udvidet sit areal med et meget bakket område mod nord. Områdets naturlige geografi har Tierparken valgt at udnytte, og derfor er alle de bjerglevende dyr ved at få nye anlæg. Ca. 50 % af afdelingen er allerede færdige, og dyrene er opdelt efter kontinenter. De første to afdelinger, Asien (2002) og Europa (2004), er allerede færdige og kan ses af publikum. Den største afdeling, Nordamerika, mangler stadig. Det er hovedsageligt hovdyr, som bebor de nye bjerganlæg, såsom hvidhalede hjorte, blåfår, skruegeder, alpestenbukke, gemser, bezoargeder, muffloner, goraler, elge og sichuan takiner. Selvom disse arter har masser af plads er der en påfaldende mangel på klipper og sten for dyr som bor i bjerge, og har brug for dem til at nedslide deres hove. Ud over hovdyrene ligger der på bjerget også en række trådnetsanlæg til rovdyr, heriblandt sibirisk los, europæisk vildkat og jærv. I nogle små og stor voliere kan publikum opleve sneugler, ravne, uralugler, stellers havørne og lammegribbe. Afdelingen i sig selv er ganske flot, men vær forberedt på en hård tur op af bjerget hvis vejret er varmt.

Anlægget til sichuan takiner Blåfårenes bjerganlæg Anlægget til sibirisk los Jærvenes anlæg Sneuglernes voliere Ravnenes voliere Anlægget til europæisk vildkat Volieren til lammegribbe

Afrikas aber
Det nyeste dyrehus i Tierparken er Abehuset til de afrikanske primater, og åbnede som den sidste del af Afrikanum i 2001. Langs husets facade ligger fem større og mindre udendørsvolierer. De tre største er alle konstureret ens og her kan man se aberne gennem trådnettet eller forskellige glasindkig. I den største lever en flok husaraber, og i de to næststørste finder man rødtoppede mangabeyer og brazzamarekatte. Selvom volierene her er meget større end dem abernes artsfæller må nøjes med i andre zoos, er de ekstremt dårligt indrettet. Der er masser af højt græs og væltede træstammer, men træer og klatrestativer er blevet totalt ignoreret i indretningen, og områderne er helt bare og flade. I en mindre voliere bor desuden nogle rødbugede lemurer og sorte lemurer, og selvom deres voliere er mindre, er den ikke bedre indrettet. Den sidste voliere i rækken huser de noget specielle geladaer (en slags bavian), og denne er blevet udvidet til at munde ud i en stor klippeø, som helt klart er det flotteste ved huset. Udendørsanlæggenes skuffelser blegner dog i sammenligning med de indendørs faciliteter. Hvor der burde være nye naturrealistiske indendørsanlæg, er det hele konstrueret af stål, sterile fliser og træplader. Hele huset ligner et stort laboratorium og ca. 70% af de samlede areal bliver brugt til publikumsareal, hvilket sagtens kunne være udnyttet bedre for dyrene. Indendørsanlæggene selv er for små og temmelig triste at se på, både for besøgende og aber, og disse er også berøvet for udfoldelsesmuligheder for aberne. Huset i sig selv er en meget stor skuffelse, og slet ikke godt nok, for noget der er konstrueret i 2001.

Abehuset Udendørsanlægget til mangabeyer Udendørsanlægget til husaraber Udendørsanlægget til brazzamarekatte Geladaernes klippeø Et kig ind i abehuset Indendørsanlægget til mangabeyer Indendørsanlægget til brazzamarekatte

Alle de andre aber
Spredt rundt omkring i parken ligger forskellige andre anlæg til primater. Selvom de ikke ligger det samme sted, bliver de alligevel beskrevet sammen i denne anmeldelse. Svinehaleabernes voliere er et af de nyere, opført i 1996, og minder om dem, man finder ved abehuset. Kunstige klipper dækker to af de fire sider, og den ene består af glas, som publikum kan se igennem. Volieren er ikke særlig høj, og abernes udfoldelsesmuligheder består af træstammer, klipper og et lille vandbassin, og igen ses manglen på klatreredskaber alt for tydeligt. De gulbrystede kapucineraber bor i geladaernes gamle voliere, der minder om svinehaleabernes, bare meget mindre. Variernes og kattalemurernes anlæg, opført i 1992, ligger langt fra hinanden, men er alligevel bygget efter samme princip. Et mindre hus er bygget ved bredden til en lille sø, og lemurerne lever på nogle små øer forbundet med træpæle. Dog har varierne i 2005 fået udvidet deres anlæg med et nyt hus og et stort nyt udendørsanlæg. I den nye "Variwald" kommer publikum ind til lemurerne og går igennem anlægget, og varierne har masser af plads og adgang til store naturlige buske og træer. Berberaberne er flyttet ind i japanmakakkernes gamle anlæg. Det er bygget til at ligne en japansk tempelruin, med kunstige klipper og vandgrav udenom. Til gengæld har japanmakkerne fået et nyt anlæg andetsteds i 2003. Det minder meget om svinehaleabernes, men her er der glas og net hele vejen rundt med klipper i midten. Disse aber har et fint stort bassin at lege i, men også her er de tredimensionelle muligheder meget dårligt udnyttet. De hvidhåndede gibboner er de eneste menneskeaber i parken, og har et enormt klatrestativ lavet i bambus og fordelt på to større øer, med masser af plads og planter.

Anlægget til gulbrystede kapucineraber Svinehaleabernes anlæg Variernes øer Kattalemurernes øer Variernes skov Berberabernes tempelruin Anlægget til japanske makaker Gibbonabernes øer

Ude på græs
Størstedelen af Tierparkens størrelse er udnyttet til store store og åbne frianlæg med masser af plads og græs. Kamelerne, dromedarerne og de fire forskellige lamaer har enorme åbne græsområder i midten af parken, der viser hvor meget plads Tierparken egentlig har at bruge. En række anlælg til asiatiske hovdyr er desuden konstrueret tæt på hinanden, og huser de sjældne kianger, kulaner, przewalskiheste og Peré Davids horte, alle truede arter. Andre dyr som moskusokser, snegeder, mishmi takiner, hjelmkasuarer og rødhalsede kænguruer kan også ses i disse kæmpe græsanlæg, som alle er bygget efter samme formular: grav til indhegning og masser af plads.

Anlægget til przewalskiheste Kulanernes frianlæg Moskusoksernes anlæg Anlægget til nilghaiantiloper og hjorteantiloper De store firanlæg til lamaer, alpakaer, vikunjaer og guanakoer Dromedarernes anlæg

Krokodiller og kolibrier
Alle Tierparkens reptiler bor i det samme hjørne af parken, gemt bag ved Friederichsfelde Slot og slotshave. Krokodillehuset fra 1987 er et større tropehus opdelt i to afdelinger af et "tungt" net på midten. Huset er sænket ned i jorden, og publikum går derfor på en gangbro af træ, ca. 2 m over bunden af huset. I den første afdeling bor der ingen fritlevende dyr, og hele bunden er opdelt i forskellige anlæg. Det er herinde, at krokodillerne bor, og Tierpark Berlin kan fremvise fire forskellige arter, alle i fine anlæg. Arterne her er vestafrikansk dværgkrokodille, sunda gavial, amerikansk alligator og kinesisk alligator. Udover alle krokodillerne kan man også se New Guinea varaner og grønne leguaner i særskilte anlæg. På den anden side af nettet er huset meget tættere bevokset, og kun en lille del af arealet bruges til anlæg til sporeskildskildpadder. Desuden lever en del forskellige sump- og landskildpadder ved en mindre sø. En masse tropefugle lever frit i hallen, blandt andet honningsugere og kolibrier. Lige ved siden af krokodillehuset ligger slangefarmen, tierparkens egentlige terrarium. Den er opført i 1956 og renoveret i 1996, og her bor alle de mindre krybdyr, og her kan ses mange arter af skildpadder, øgler og slanger. Alle terrarierne herinde er sopm standard små og firkantede og ikke noget særligt at skrive om. Udendørs ligger en ny pavillon fra 2005 med tilhørende udendørsanlæg til aldabrakæmpeskildpadder. Malajbjørnene bor også i nærheden, i det gamle menneskeabehus, som allerede da det blev bygget var alt for småt til store primater. Det er heller ikke just noget super anlæg til bjørne, da både stalde og udendørsanlæg er temmeligt små.

Krokodillehuset Krokodillehuset Krokodillehuset Huset til kæmpeskildpadder Malajbjørnenes udendørsanlæg Malajbjørnenes indendørsanlæg

Hovdyr i rektangler
Nogle af de ældste anlæg i parken er de rektangelformede indhegninger til forskellige hjorte. Med metalhegn og minimal anlægsindretning giver det Tierparken et historisk pust. Alle hjortenes stalde daterer sig tilbage til åbningen, og var nogle af de første anlæg, der blev færdiggjort. En gåtur i Tierpark Berlin er helt klart en heldagstur, hvis man skal have det hele med. Udover alle de anlæg, jeg har beskrevet, ligger der også nogle fasanerier og flere små anlæg til dyr som ildere og ugler langs stierne.

Rektangelanlægget til sambarhjorte Rektangelanlægget til barasinghahjorte


Rødlos i Tierpark Berlin
Highlights
• Alfred-Brehm-Haus
• Dickhäuterhaus
• Krokodillehallen
• Bjergdyrene

Tips og gode råd
• Cafeteriaet i Tierpark Berlin er indbegrebet af Østtysk, men maden er helt ok.
• I Tierpark Berlin findes en del dyrehuse, men der er langt mellem dem, så husk regntøj på regnfulde dage.
• Man bør afsætte lang tid til et besøg, da denne zoo har et enormt areal.
• Tierpark Berlin byder på noget af en travetur.

Vurdering
Berlin Tierpark er et unikt sted i zoo-verdenen og et ægte relikvie fra det gamle Østtyskland. Arkitekturen og anlægsstilen som præger denne zoo er meget ensformig og minimalistisk, og nogle anlæg er meget sparsomt indrettet. Til gengæld findes her også mange gode anlæg, særligt de åbne områder til hovdyr. Tierpark Berlin har mange sjældne arter og en spændene historie, og zoo-interesserede personer vil kunne få lang tid til at gå her. Berlin er sted hvor enhver zoo-entusiast bør tage på "pilgrimsrejse" mindst en gang, og se Berlin Zoo, Berlin Aquarium og Tierpark Berlin.

4 stjerner