Diergaarde Blijdorp

Hjemmeside: www.rotterdamzoo.nl
Sidst besøgt: 19. juli 2006


Den helt store oplevelse
Diergaarde Blijdorp er også kendt som Rotterdam Zoo. Selvom den ligger midt inde i Rotterdam, er den langt fra den typiske byzoo. Diergaarde Blijdorp er opdelt i tre hovedtemaer, Asien, Amerika og Afrika. Desuden kan man også se dyr fra Europa og Australien. Zooen består af en gammel afdeling og et nyt område på den anden side af jernbanen, hvor Amerika temaet ligger. Det nye stykke land forøgede Diergaarde Blijdorps areal med ca. 50 % omkring år 2000, og de har udnyttet det fantastisk. Den nye del af zoo hedder Oceanarium-siden, mens den gamle hedder Riviérahal-siden, begge opkaldt efter de enorme bygninger der ligger der (mere om dem senere). Der går tre foreslåede ruter gennem Rotterdam Zoo; Elefantruten, Hajruten og Gorillaruten. Følger man disse tre ruter kommer man rundt og ser det meste af zoo. Man kan komme ind af to forskellige indgange. Er man i bil kommer man sandsynligvis ind ad den nye indgang, men er man til fods som jeg, kommer man ind af den gamle hovedindgang. Så det er herfra denne rundgang starter. Ved det store indgangsplaza er der udsigt til de humboltpingvinerne i deres gamle anlæg, og en flok cubanske flamingoer.

Tematisk Asien
Den store Asien afdeling er den arealmæssigt største afdeling i Diergaarde Blijdorp, og den flotteste Asien afdeling jeg har set. Da Asien er et stort kontinent er selve temaet også opdelt i flere forskellige geografiske regioner og habitater. Rejsen gennem det asiatiske kontinent starter helt i nord ved Amurfloden. I to mindre volierer findes to uglearter fra dette område, her er det laplandsugle og høgeugler. I den største voliere bor amurleoparderne, og denne voliere er så tæt og naturalistisk beplantet, at man skal være heldig for at få et glimt af dem. De næste dyr i Asien hører ikke til noget undertema, men bor op ad Riviérahallen, lige ved starten af Asien. Dette er de meget sjældne og særprægede francoislangurer. Disse langurer findes kun i meget få zoos verden over, og yngler godt her i deres private voliere i Rotterdam. Publikum kan kun se ind i volieren gennem et glasindkig i den ene side, for at formindske stress for aberne. Francoislangurer er sorte med hvide aftegninger på kinderne, mens deres unger er lysende orange. At se disse aber er et must når man besøger Diergaarde Blijdorp. Som rejsen går sydpå kommer man ind i den kinesiske have. Det der er særligt ved denne have er, at de to kinesiske pavilloner kommer direkte fra Shanghai. I udkanten af haven ligger et skovanlæg til moskushjorte, endnu en af Diergaarde Blijdorps ekstremt sjældne arter. Helt nybygget er det udendørs anlæg til de kinesiske alligatorer. Lidt malplaceret på rejsen og en senere tilføjelse til det asiatiske tema, er tigerskoven. I disse to enorme volierer bor to sumatratigere. På en lille tigersti kan man se tigerne gennem trådnettet, og inde i deres hule er der glasindkig til udendørsanlæggene. Her kan man desuden se tigrenes staldanlæg, bygget i kunstig klippe og flot tematiseret. Dette er et strålende eksempel på, hvordan stalde ikke behøver være firkantede og fulde af metal og tremmer. Tigrenes udendørs volierer er tæt beplantet med masser af bambus, og begge har adgang til vand og klipper at sole sig på.

Gennem sumpen og op langs floden
Efter den lille sviptur til sumatra, begynder rejsen igen hvor vi slap. Næste stop på ruten er den store grotte. Herinde kan man se den enorme flok af egyptiske flyvende hunde i deres mørke hule. Hulen er tematiseret som en gammel mine, og langs den ene side buldrer et vandfald. For at komme ud af grotten igen skal man op på næste etage, og ud i den enorme gennemgangsvoliere. Herinde bor et vælg af fugle fra de asiatiske vådområder, blandt andet en masse arter af sorte ibisser, sølvhejrer og en masse forskellige ænder. De mest karismatiske fugle herinde er de japanske traner. Publikum kommer ind i volieren fra grottens klippevægge, og passerer først en hængebro i højde med trætoppene. Her kommer man i øjenhøjde med ibisserne i træerne, og kan få sig et overblik. Derefter kommer man ned og kigger på fugle ved søbredden. Udenfor volieren fortsætter temaet langs en flodbred. På en aflang ø i midten af floden bor topmakakerne. Disse sorte aber fra sulawesi har et rigtigt fint anlæg her, med masser af klipper og vegetation. Inde ved bredden ligger anlægget til de asiatiske dværgoddere. Her er der også undervandskig, og god svømmeplads til odderne. Det sidste anlæg på ruten er den store voliere til fiskeørne.

Livet i skoven og ørkenen
Efter vådområderne er man ved at være tilbage ved starten af Asien igen. Turen går dog ikke ud af Asien, men ind i skoven i stedet. Det næste tema er det malaysiske skovbryn. Turen starter på en træbro hen over en lille sø med fritlevende pelikaner. Til den ene side ligger søen, og til den anden side ligger det første anlæg på ruten. Her bor et dyr så sjældent, at det ikke engang har et dansk navn. På engelsk hedder det visayan warty pig og kommer fra Filippinerne. Direkte oversat til dansk betyder dets navn visaya vildsvin. I Diergaarde Blijdorp bor underarten Negros vildsvin, som kun findes i fire andre zoos på verdensplan, og gruppen i Rotterdam er langt den største og har gode avlsresultater. Disse små svin er fantastisk spændene at se på, og er ofte meget nysgerrige og kommer helt hen til publikum. Deres anlæg er udformet som et stykke skov ved en flodbred, og publikum kan se svinene fra mange vinkler. Snart deler stien sig, og fortsætter man ligeud, kommer man til et autentisk langhus fra Borneo. Herinde er der en omfattende udstilling om livet i Malaysia, både om dyr og mennesker, men især om deres forhold til hinanden. Fra husets terrasse er der også udsigt til lysningen i skoven hvor hovdyrene bor, men den går stien forbi senere. De eneste dyr i selve huset er junglehønsene, som bor i deres lille autentiske voliere. Langhuset er en blindgyde, så turen går tilbage til der hvor stien delte sig. Her ligger det firkantede Asienhus. Dette hus er også autentisk tematiseret indendørs, og endnu et flot eksempel på stalddesign. Der er ingen fritlevende dyr i dette hus, kun stalde og indendørsanlæg. De små rustkatte som bor i en lille voliere udenfor huset har indendørsanlæg her, og lige ved siden af dem ligger Negros vildsvinenes stald. Løvehaleaberne og hjorteantiloperne deler staldrum, selvom de ikke deler udendørsanlæg. Det flotte ved disse indendørsanlæg er, at der udover at være masser af træer og planter derinde, også er malede baggrunde for at skabe illusionen af skov. I huset er der også udstillinger om den malaysiske skov, samt en stor udstoppet komodovaran, Rotterdams første. Under huset, ikke tilgængeligt for publikum, ligger bantengernes stald. Når man er kommet ud på den anden side af huset bør man også lige tage sig tid til at få øje på fiskekattene i deres voliere. Når man kommer ud på den bredde sti igen, når man de andre beboere fra Asienhusets, udendørsanlæg. Løvehaleaberne har deres egen ø, med masser af træer at klatre i. I det åbne anlæg i skoven går bantenger og hjorteantiloper sammen på græs, og i et mindre anlæg ved siden af bor lavlands anoaerne i deres bevoksede underskov. Begge anlæg er afgrænset fra publikum af vandgrave. Det næste tema er asiens stepper, og på den store mongolske steppe bor przewalskiheste og baktriske kameler sammen i deres store ørkenlandskab. Ved siden af steppen ligger en voliere til pallas katte. For enden af Asien ligger også et midlertidigt Himlalaya anlæg. Dette område skal i fremtiden ombygges totalt, men indtil videre består det kun af et anlæg. Anlægget er fladt for neden, med et kunstigt bjerg i midten. Herinde bor rhesusaberne og de sjældne sichuan takiner. Det sidste anlæg på ruten i denne del af Asien er det flotte skovanlæg til endnu en af de sjældne arter, Prins Alfreds hjortene fra Filippinerne.

Taman Indah
Taman Indah er den mest massive underafdeling på turen gennem Asien. Det er her kontinentets tungeste beboere har deres anlæg i Diergaarde Blijdorp. Selve Taman Indah er et stort tropehus. Det er både den højeste og tredjestørste bygning i haven. Dog starter undertemaet med et udendørsanlæg. Pansernæsehornene har, som de fleste andre dyr Asien, et rummeligt og grønt anlæg. Det er afgrænset af kampesten i baggrunden, og ud imod publikum er det en dyb vandgrav. Pansernæsehorn bruger ofte meget tid på at bade, og her kan man opleve denne naturlige adfærd helt tæt på. Den lille sti publikum følger, går langs vandet hele vejen på langsiden af anlægget, og i to observationshytter kan man sidde og betragte næsehornene. Taman Indah betyder "smuk have" på malaysisk, og dette demonstreres allerede ved indgangen. Hele facaden omkring indgangen er bygget som en nøjagtig kopi af en ruin i jungletemplet Angkor Wat. Ned af klipperne løber et vandfald ud i en lille tempeldam, og det skaber en god stemning til når man kommer ind i selve huset. Huset bliver hovedsageligt brugt som stald for de tre store arter, men her ligger også nogle få andre anlæg til andre arter fra det tropiske Asien. Der bor ingen dyr frit i tropehuset. Pansernæsehornene har selvfølgelig deres stalde herinde, så de også kan opleves om vinteren. Man ser dem bag en grav, og her har de også et vandbassin. Alle væggene i Taman Indah er beklædt med kunstige klipper og andet dekoration for at give en bedre illusion af jungle. Den største stald i huset er de asiatiske elefanters. De har god plads at bevæge sig på når de er indendørs, og ligesom næsehornene har de også mulighed for at bade. Nogle store kunstige træer og en masse planter står langs kanten af deres anlæg, så publikum får fornemmelsen af at stå og kigge ud i elefanternes lysning fra junglens tætte vegetation. Hanelefanten har sit eget aflukke af anlægget, og hunnernes del kan opdeles i to. De sidste af de tre store er skaberaktapirerne. Deres stald minder meget om næsehornenes, med træflis på bunden og et stort bassin. Alle staldene i huset ligger naturligvis langs huset ydervæggene, men inde i midten af huset ligger også tre større anlæg. Det største af dem er ca. 20 meter højt, og huser de hvidhåndede gibboner og de ekstremt sjældne malaj-zibetkatte. De hvidhåndede gibboner har masser af træer og grene til at komme til vejrs med, og her kan de svinge sig på mange niveauer. Zibetkattene har hele det nederste område af anlægget, indrettet som et lille stykke skov. For at publikum skal kunne se gibbonerne, er der bygget et kunstigt træ i midten af huset, med en lang trappe op af. Herfra kan man se ud over hele huset, og lige ind til gibbonerne i trætoppene. De to andre volierer i huset følger også det store træ i midten, og her kan man opleve henholdsvis prevost pragtegern og store næsehornsfugle. Udenfor ligner skaberaktapirernes anlæg en mindre udgave af næsehornenes anlæg. Rummeligt, grønt og med plads til at bade. Elefanternes udendørsanlæg er større end både næsehornenes og tapirernes udendørsanlæg tilsammen. Selve anlægget er bakket, men desværre uden træer, da elefanter er meget destruktive overfor deres miljø. Til gengæld er der blevet gjort flot brug af træstammer og klipper. Elefanterne ses bag tørgrave, og deres bassin er rummeligt nok til at flere elefanter kan bade på en gang. Det er en fornøjelse at se elefantflokken i anlægget opfører sig som elefanter bør. For os danskere er det også en glæde at se Irma, København Zoos hanelefant Chieng Mais første barn, lede sin egen flok med både børn, børnebørn og oldebørn. Taman Indah er desuden endnu et flot eksempel på, hvordan man i Rotterdam Zoo har fundet ud af at bygge stalde, som både er interessante for publikum og for dyrene. Lige ved Asien slutning ligger et rigtigt hyggeligt cafeteria hvor det er et godt sted at sidde og nyde kaffe/te og en kage. Herfra er der også adgang til okapistalden, men deres udendørsanlæg kommer først senere på ruten.

Den nye verden
Efter Asien fører turen under jernbanen og hen i den nye afdeling, til temaet Amerika. De første par anlæg er nyopførte i 2007, og hører til Sydamerika. Puduer og marvsin har fået nogle små bjerganlæg, og i to store nye fritflyvningsvoliere bor forskellige af de større tropefugle fra Sydamerika, blandt andet araer og ibisser. Pampasanlægget ligner de fleste andre, og er bakket og grønt med plads til vikunjaer og nanduer. Det sidste anlæg på den lille Sydamerika strækning er mankeulvenes. Deres anlæg står i modsætning til pampassen ved at være tæt beplantet, og ofte kan dyrene være svære at få øje på. Derfor er der også indrettet en observationshytte ved enden af anlægget, hvor en vandgrav bliver brugt som afgrænsning, i stedet for det ofte irriterende trådnet. Præriehundenes anlæg er et særligt gennemgangsanlæg, hvor publikums sti skærer sig ind igennem to græsklædte høje. Her kan man se præriehundene lige i øjnene, og jeg kan sagtens forestiller mig at det må koste af par bid, når gæsterne ikke kan holde nallerne for sig selv. Dog er det en rigtig god måde at opleve præriehundene på, og hvis du ikke provokere dem, ligger de heller ikke mærke til dig. De enorme præriebisoner har deres åbne anlæg ved siden af præriehundene. Som en tilføjelse til Nordamerika er de i Rotterdam Zoo netop i gang med at bygge et nyt stort Arktis-tema, med blandt andet polarræve, lemminger, sneugler og isbjørne som hovedattraktionen.

Oceanium: Rejsen gennem havet
Det enorme Oceanium er det største projekt i Diergaarde Blijdorps historie, og en hel fantastisk udstilling. Det er hovedsageligt en indendørs udstilling, med fem udendørs anlæg til. Det er bygget op som en rejse gennem have og kyster, fra Skotland til Californien.
Rejsen starter ved Bass Rock, et af de fem udendørsanlæg. Anlægget er en voliere med høje klipper langs siderne og et stort bassin som bund. Publikum ser ind på klipperne bag en glasrude, og her kan man følge livet både over og under vandet. I vandet bor forskellige større fisk, og på klipperne bor forskellige måger. Hovedattraktionen i Bass Rock anlægget er lunderne, også kendt som søpapegøjer. Det er værd at stå og vente på at en af dem springer i vandet, så man kan se dem "flyve under vand". Lige når man træder ind i Oceanium fortsætter Bass Rock lidt endnu. Man kan se nogle forskellige rovfisk, og i et lille tidevandsakvarium kan man røre søanemoner, søstjerner og krabber. Ved Bass Rock kan man konstant høre bølgernes slag mod klipperne.
Rejsen fortsætter ud i Nordsøen, og dette tema består af nogle store akvarier med fisk fra det dybere hav. Nogle af de dyr man kan se her er makreller og hestehoveder i store stimer, og de noget mindre sepia blæksprutter.
Det mest imponerende akvarietema i Oceanium er uden tvivl det atlantiske ocean. Dette massive akvarium er gennemskåret af en rund glastunnel, så dyrene i akvariet kan svømme over tunnelen. Hovedattraktionerne i dette akvarium er sandtigerhajerne, de sorttippede hajer, hammerhajerne, nursehajerne og suppeskildpadderne. Desuden findes her også flere arter af rokker. Det bedste ved akvarierne er, at alt er gennemført ned til mindste detalje. Dybhavstemaet fortsætter lidt endnu i udstillingshallen. Da Rotterdam Zoo er for lille til at holde store hvaler og hajer, har man lavet en kæmpe udstilling med dem i stedet. Her er masser af formidling om dyrene i havet, samt modeller i naturlig størrelse af blandt andet hvide hajer og spækhuggere. I det lille laboratorium for enden af udstillingen, kan man følge med i forskningen om at holde havdyr i akvarier. Man kan blandt andet se søheste, rejer og endda plankton i et mikroskop.
Næste stop på rejsen er et koralrev i det caribiske hav. I endnu en akryltunnel går man inde i koralrevet og ser ud på dyrene. Her er naturligvis masser af små tropiske fisk, og i er tilstødende akvarium kan man se nogle enorme gule muræner.
Efter turen gennem havet går man nu i land på Antillerne. Stien går opad langs et kystakvarium, og vandstanden bliver lavere og lavere som man når kysten. I akvariet kan man se nogle helt små hammerhajer og konæserokker, samt forskellige tropiske småfisk og dolkhaler. I Antillernes tropiske klippelandskab har flere forskellige krybdyr fundet sig til rette, heriblandt Aruba klapperslanger, sorte leguaner og næsehornsleguaner. I midten af hallen ligger den caribiske cafe, hvor man kan sidde og slappe af i tropiske omgivelser. Omkring cafeen, bor nogle forskellige dyrearter fra Cuba i adskilte anlæg. Disse jungleanlæg huser blandt andet cubanske amazonpapegøjer, tukaner, cubanske boaer, ridderanoler og Desmarests hutiaer. Langs det sidste stykke af den tropiske hal har rejsen ført en på en lille sviptur til det sydamerikanske fastland, og her følger man livet langs en lille flod. Hvidørede silkeaber, dværgkaimer og piranhaer kan alle ses her.
Rejsen går fra varmen til kulden, og næste stop er Falklandsøerne. Dette tema består kun af et enormt anlæg til kongepingviner. Hvis man har set Odense Zoos pingvinanlæg ved man ca. hvad man skal forvente. I Rotterdam er anlægget større, og med mere svømmeplads. Her yngler pingvinerne også, og det er altid en succeshistorie, da de ellers er svære at få til at yngle i zoos. Anlægget har kunstige klipper som baggrund, og et loft som skal ligne en naturlig himmel. På en række kunstige isflager kan publikum desuden kigge ned igennem en rude, til pingvinerne som kan svømme forbi nedenunder. Pingvinerne kan naturligvis også ses under vand.
Fra Falklandsøerne går turen til Galapagos. Publikum går inde i en kopi af Charles Darwins skib, "The Beagle", og her kan man læse en masse om ham, hans opdagelser og livet på Galapagos. Kæmpeskildpaddernes hus er et firkantet drivhus, og er en tilbygning til Oceaniummet. Publikum ser ind i skildpaddernes tropehus gennem ruder i skibets skrog, og at huset ligger for sig selv, gør at zooen bedre kan styre klimaet derinde. Ud over deres rummelige tropehus har skildpadderne desuden et omfattende udendørsanlæg, med masser af græs de kan gnave af. Dette har publikum også udsigt til fra skibets ruder.
Det næste tema er endnu en sviptur til fastlandet, denne gang til Sonora ørkenen på den californiske halvø. Ørkenen strækker sig helt til kysten af Cortezhavet, og det er dette habitat der er blevet kopieret i Oceaniummet. I det lille ørkenlandskab bor de forskellige dyr hovedsageligt i anlæg med glasruder eller trådnet som barriere for publikum. Den lille swiftfox har et ørkenanlæg med høje klipper og træstammer, og har som det eneste af dyrene i ørkenen også et udendørsanlæg. Nogle af de andre arter i ørkenen er jaguarundi, klippeegern, prærieugle, jordgøg, gilaøgle og en masse andre reptiler. I et akvarium er livet i Cortezhavet repræsenteret med forskellige tropefisk, blandt andet kirurgfisk.
Rejsen afsluttes ved de californiske kyster. I et højt, aflangt akvarium er der indrettet en kelpskov. Disse høje kelp planter vokser omrkring nogle klippestykker, og i akvariet svømmer blandt andet leopardhajer. En af hovedattraktioner i Oceaniummet i havodderne. Disse fantastiske rovdyr er det næststørste medlem af mårfamilien, og meget sjældne i Europa. Diergaarde Blijdorp er en af kun tre zoos og akvarier i Europa som holder havoddere, og det kan helt klart anbefales at bruge lang tid her. De har to anlæg som kan slås sammen til et, begge indrettet som et stykke klippekyst. Da havoddere næsten aldrig går på land, består anlæggene næsten kun af to store, dybe bassiner. Man kan selvfølgelig se odderne både over og under vand, og hvem kan stå for to havoddere der ligger og flyder og holder i hånd? Det sidste anlæg på rejsen er de californiske søløvers klippekyst. Dette er et af de bedste søløveanlæg jeg har set, både for søløverne og publikum. På de store flade klipper ved vandet kan dyrene ligge og sole sig, og de har masser af svømmeplads til at lege og jage fisk i. Publikum kan se søløverne under vand fra Oceaniummets ruder, og udenfor kan man komme op på klipperne og se ud over anlægget. I en lille grotte kan man desuden se søløverne lige i øjnene.
Oceaniummet i Rotterdam er en helt fantastisk oplevelse, og ville fungere godt som zoo/akvarium alene. At det ligger i en zoo, forstærker bare den i forvejen gode oplevelse.

Et nyt Afrika
Afrika er det tredje store tema i Rotterdam Zoo, og også det ældste. Det begynder lige når man når tilbage til den gamle afdeling. Temaet begynder i det tropiske Afrika, med det store okapi avlscenter. Her ligger seks grønne udendørsanlæg til en mindre flok af okapier, og selvom okapier kan være svære at få til at yngle i fangenskab, har de altså forstået kunsten i Rotterdam Zoo. Der er også gode chancer for at se disse sky skovlevende dyr tæt på. For enden af okapianlæggene ligger det åbne skovanlæg til penselsvin. Dette anlæg er ikke grønt længere, da det er blevet gravet totalt op af den store flok penselsvin. I det sidste anlæg i det tropiske Afrika bor bongoantiloperne. Rotterdam Zoo er lige nu ved at bygge et stort ny girafhus med tilhørende savanne, så det meste af Afrika er en stor byggeplads lige i øjeblikket. Jeg kan ikke sige noget om hvordan det kommer til at se ud endnu, på de gamle savanner boede der store kuduer, steppezebraer, strudse, mohrr gazeller og dik dik antiloper. Det er ca. disse arter som også vil kunne findes på den nye savanne. Desuden er den lille Australien afdeling nu også nedlagt, for at gøre plads til det nye hus. I 2007 er der desuden blevet færdiggjort et nyt anlæg til servaler, samt en stor udendørs voliere til trækfugle, med en hollandsk og en afrikansk del. Op ad Rivierahallen ligger der gamle girafanlæg, som bestem ikke er noget dårligt anlæg. Her har de masser af plads og træer. Girafferne i Blijdorp er rene netgiraffer, og har et rigtigt flot mønster. Det er meningen at okapierne skal overtage giraffernes anlæg når de flytter, selvom de også har et fint anlæg allerede. I et mindre anlæg som er en direkte forlængelse af girafanlægget, bor dværgflodhestene. Begge arter ses bag en grav, og anlæggene er grønne og rare at se på. Gorillanlæget ligger også op af Rivierahallen, og det blev berømt i sommers, da den store silverback Bokito stak af fra anlægget, og sårede tre gæster. Oprindeligt var anlægget en ø, men nu er det blevet ombygget med en høj mur og tørgrav omkring i stedet. Gennem nogle forskellige glasindkig, kan man se ind til gorillafamilien. Dette anlæg er meget tæt beplantet, og det kan ofte være temmelig svært at se gorillaerne. Giraffer, dværgflodheste og gorillaer kan alle ses indendørs i Rivierahallen.

Riviérahalle
Riviérahallen er den næststørste og ældste bygning i Rotterdam Zoo. Den har igennem tiden været blevet brugt til alt fra vinterhave og koncertsal, til boksearena og eksaminationslokale. Det er en enorm symmetrisk bygning, med en central hal i midten, og to fløje på siden.
Vestfløjen er indrettet som staldanlæg for girafferne, dværgflodhestene og gorillaerne. Giraffernes stalde er aflange, og naturligvis med højt til loftet. Dværgflodhestenes stalde er noget mindre, og de har både vandbassin og tropiske planter. Der er blevet gjort meget for at få disse gamle stalde til at virke mere attraktiv, båd for dyrene og publikum. Gorillaernes stalde ligner de klassiske gamle indendørsanlæg til menneskeaber. Staldene er ikke særligt store, men heldigvis har de mange af dem. Oprindeligt boede her også orangutanger, men nu har gorillaerne alle staldene sammen med deres nye udendørsanlæg. To mindre primater bor også i denne fløj. De hvidkindede mangabeyer har foreløbigt kun et indendørsanlæg, men aloatra halvlemurerne har et ganske fint lille indendørsanlæg med tilhørende udendørs voliere.
Inde i den centrale del af hallen bor størstedelen af Rotterdam Zoos krybdyr og padder. Inde i midten af hallen ligger et lille cafeteria, og her kan man se forskellige udstillinger om dyr og zooen. F. eks kan man se modeller af de nye anlæg herinde. Desuden ligger her også nogle få terrarier og akvarier, samt en åben dam til mangrovefisk. Desuden kan man blandt andet se et par enorme gule anakondaer. I den anden ende af hallen ligger også en række terrarier med truede reptiler fra de isolerede øer, blandt andet Fiji båndleguaner. Rundt langs siderne i den store hal, er udstillingerne opdelt i mindre rum. Ø-temaet fortsætter lidt endnu, i det store terrarium til hovedattraktionen i hallen, komodovaranerne. I denne særudstilling kan man komme tæt på disse helt ekstraordinære krybdyr. Rotterdam har stor fokus på disse reptiler, da de styrer de europæiske avlssamarbejde for dem. Overfor varanernes rum, ligger krokodillernes tropiske hus. Dette rum består af to bassiner og nogle tropiske planter omkring. Herinde bor de kinesiske alligatorer i vinterhalvåret, og to enorme panserkrokodiller, som begge er over 65 år gamle. Omkring i planterne bor forskellige tropefugle.
Hele østfløjen er overdækket af et glastag, og fungerer som en modsætning til den mørkere vestfløj. Yderst ligger den store cirkulære vinterhave, med masser af spektakulære tropiske planter. Rotterdam Zoo har også status som en botanisk have, og derfor kan man se mange sjældne planter rundt omkring i haven. Den aflange del af glashusene er indrettet med en lang gang igennem huset, og volierer på begge sider. Her bor især mange af de rigtigt store tropefugle. Forskellige hornfugle, som f. eks pungrynkenæb og papua hornfugle kan ses herinde i de største af anlæggene, men også araer, balistære, turakoer og hjelmvagtler pryder voliererne. Det mest sjældne dyr herinde er ikke en fugle, men det lille femtåede myrepindsvin.

Det historiske Blijdorp
I det sidste lille hjørne af Blijdorp ligger den ældste del af zoo, som stadig mangler renovering. Det er i fremtiden meningen at denne del af zoo kun skal huse dyr fra Europa, og nogle af dem er også flyttet ind. Ulvene har fået et stort skovanlæg at løbe rundt på, og hornuglerne har en voliere med god plads. De europæiske oddere og europæiske vildkatte har også deres anlæg her. Dog bor her stadig nogle arter som ikke hører til her, som f. eks surikaterne. Det gamle rovdyrhus er stadig beboet, selvom de ligner noget der burde høre til på et museum. I de to store udendørsanlæg på siden af huset bor de asiatiske løver og de plettede hyæner, og i et ældre udendørsanlæg bor husmårerne. Langs bagsiden af huset ligger en hel række volierer til småkatte, som nu hovedsageligt bebos af de europæiske vildkatte, da de fleste af de andre har fået nye anlæg rundt omkring i parken. Som en fin afslutning på turen gennem Diergaarde Blijdorp kommer man til de røde pandaers åbne udendørsanlæg på plazaet foran Riviérahallen.

Den fedeste zoo
Diergaarde Blijdorp er min absolutte yndlings zoo. De styrer de europæiske avlssamarbejder for asiatiske elefanter, røde pandaer og tre underarter af kronduer, så der er gjort meget for alle disse arter i parken. Hvis man vil se en zoo med fede og medlevende udstillinger, samt organiserede temaer og spændene dyr, så er det helt klart Rotterdam Zoo man skal besøge.



Highlights
• Asien-afdelingen
• Oceanium
• Girafhuset
• Riviérahalle

5 stjerner

Tips og gode råd
• I Diergaarde Blijdorp kan man få almindelig "zoo-mad" til rimelige priser i flere forskellige restauranter.
• Langt de fleste af dyrene i Diergaarde Blijdorp kan også ses indendørs i spændene anlæg, så dårligt vejr er intet problem.
• Man bør afsætte lang tid til et besøg, da haven og biodiversiteten er e norm.
• Har man årskort til København Zoo kommer man også gratis ind i Diergaarde Blijdorp.


Fiskekat Sumatratiger Lysningen i skoven Sichuan takin Pansernæsehorn Næsehorn indendørs Elefanter indendørs Elefantanlægget Præriehunde Præriebisoner Galapagos Californiske søløver Nursehaj Konæserokke Jordgøg Havoddere Okapi Dværgflodhest og giraffer Store næsehornsfugle Rød panda