Apenheul

Kronesifaka i ApenheulAdresse
Apenheul
J.C. Wilslaan 21
7313 HK Apeldoorn
Hjemmeside og kontakt
www.apenheul.nl
office@apenheul.nl

Anmelderens sidste besøg: 15-07-2008
Anmeldelsen sidst opdateret: 30-04-2010




Primaternes omfattende verden
Apenheul åbnede i 1971 og har markeret sig mange gange på den internationale zooscene siden. Da den åbnede var den det første sted i verden hvor publikum kunne gå mellem forskellige primater inde i naturlige skovomgivelser, og den startede derefter en hele generation af gennemgangsanlæg i de europæiske zoos. I dag er den Europas største primatpark med over tredive forskellige arter, lige fra dværgsilkeaber til gorillaer. Den ligger i det naturskønneområde ”Berg en Bos” (bjerg og skov) i udkanten af den lille by Apeldoorn i midten af Holland. Selvom landskabet i parken er fantastisk, har Apenheul desværre fået pålagt restriktioner på, hvor mange kvadratmeter de må tilbygge, da naturområdet er beskyttet. Når man kommer ind i Apenheul får man udleveret nogle lånetasker, ganske gratis. Heri skal man så stoppe sin egen taske i, mens man går rundt i parken, da nogle af primaterne i Apenheul godt kan være lidt langfingrede, og disse lånetasker er ”abesikrede”.

Starten i Sydamerika
Turen rundt i Apenheul er en rundgang der starter i den sydamerikanske regnskov. Ekspedition Saimiri tager publikum ind i det største af de mange gennemgangsanlæg i parken, der her dækker et stort område af smukt, hollandsk naturskov. Frit rundt i dette luksuriøse anlæg hopper, springer og klatrer en kæmpe flok bolivianske dødningehovedaber med mere end 100 individer. Skoven er gennemskåret af stier til publikum samt små vandløb, og er domineret af høje træer og en tæt underskov. Hele sommerhalvåret har disse små aber det fineste anlæg nogen kan tænke sig. Publikum kommer ind i anlægget efter tur, og for at komme derind, får man først en form for introduktion, der dog desværre kun foregår på hollandsk. Langs kanten af skovanlægget ligger to store øer, også beboet af sydamerikanske primater. Øerne er indrettede med naturlige træer, klatrestativer og reb samt en tæt beplantning, og fungerer super godt som habitater for de sorte brøleaber og gulbrystede kapucineraber der har hver sin ø. Lige udenfor Ekspedition Saimiri ligger desuden også et mindre anlæg til hvidsnudede næsebjørne.

Ekspedition Saimiri Dødningehovedabernes skovanlæg Øen til sorte brøleaber Øen til gulbrystede kapucineraber

De første og den sidste
Næste stop på turen i primaternes verden er endnu et gennemgangsanlæg, her med temaet ”Madagaskar”. Lemurerne fra Madagaskar er en af de tidligst udviklede former for primater, og kaldes også for ”halvaber”. De fleste af arterne her er fritgående, og ligesom i Ekspedition Saimiri , har dyrene et enormt naturområde at boltre sig i. Madagaskar er centreret omkring en lille sø og i selve området er masser af høje træer og tætte bevoksninger. Frit mellem publikum lever kattalemurer, røde varier og rødbugede lemurer, og det kan godt være en udfordring at finde dyrene. I et separat anlæg bor desuden nogle af Apenheuls virkelige sjældenheder, kronesifakaerne fra nordvest Madagaskar. Disse store lemurer er kendt for deres sidelæns hoppen når de skal bevæge sig på jorden, og har i Apenheul fået et meget flot trådnetanlæg med masser af lodrette træbjælker og klatremuligheder. Sifakaerne i sig selv er nok til at gøre hele turen til Apenheul værd, og har man aldrig set sådan nogle før, kan man bruge længe foran glasruden ved dette anlæg. I udkanten af Madagaskar ligger huset med lemurernes evolutionære modsætning, nemlig den sidst tilkomne til stamtræet. Bonoboerne har fået opført et ganske fint hus med gode indendørsforhold, men dette blegner dog i forhold til deres udendørsanlæg. En kæmpestor ø med masser af plads, levende træer og andet beplantning er stillet til rådighed for bonoboerne, og dette er sandsynligvis det bedste bonoboanlæg i verden. Fra toppen af huset kan man stå og se ud over øen, og i bunden af huset er desuden en meget interessant udstilling om mennesket evolutionshistorie.

Anlægget til kronesifakaer Kattalemurer i Madagaskar Landskab i Madagaskar Røde varier i Madagaskar Bonoboernes indendørsanlæg Bonoboernes udendørs ø

En anderledes orangutangoplevelse
Det asiatiske hjørne af Apenheul er et af de eneste steder, hvor der ikke er fritlevende primater. Til gengæld kan publikum opleve orangutanger på en hel ny måde i det store Orangseum kompleks fra 1999. Her bor flere familier Borneo orangutanger på fire forskellige udendørs øer. Orangutanger bruger i naturen det meste af deres liv i trætoppene, og den adfærd har man i Apenheul forsøgt at genskabe i anlægget. Øernes landareal er dækket af græs, men ikke særligt stort. Til gengæld har orangutanger nogle utroligt omfattende klatrestativer, lavet af træbjælker, reb og net. Klatrestativerne er både høje og brede, og giver orangutangerne et væld af klatremuligheder, der får dem til at vælge ”trætoppene” frem for jorden. Publikum kan også komme ind i orangutang huset og se aberne i de fire indendørsanlæg, der ligeledes er mere høje end brede og fyldt med klatrestativer og reb. Tæt ved Orangseum ligger et noget mindre hus, og her finder man indendørsanlæggene til de to andre asiatiske primater i denne afdeling. Javalangurerne og løvehale makakerne har hver deres ø, og ligesom de tidligere nævnte primatanlæg, er øerne store, naturligt bevoksede og fyldt med ægte træer som aberne kan klatre rundt i.

Tre af de fem orangutang øer Tre af de fem orangutang øer Et af de fire indendørsanlæg i Orangseum To af de fem orangutang øer Øen til javalangurer Øen til løvehalemakaker

Et enestående tema
Apenheul er en af de meget få zoos i verden, som kan prale af at have et tema omhandlende Atlasbjergene. Dette tema er endnu et gennemgangsanlæg, og der er blevet gjort meget for at det skal se realistisk ud, med sparsom beplantning og store klippeformationer. Beboerne af anlægget er en større flok berberaber som har god plads at bevæge sig rundt på. Andre arter i Atlas temaet er gundier (en slags afrikansk gnaver) i et sideanlæg i en af klippeformationerne og nogle æsler, der har en fold i en klippeslugt som berberaberne også har adgang. Turen gennem Atlasbjergene slutter i en gennemgangsvoliere hvor en flok eremitibisser holder til.

Atlasbjergene Berberabernes område i Atlasbjergene Æslernes kløft i Atlasbjergene Volieren til eremitibisser i Atlasbjergene

Kæmpe aber i kæmpe omgivelser
Det største og mest berømte anlæg i Apenheul er ikke et gennemgangsanlæg, men anlægget til parkens store flok af vestlige lavlandsgorillaer. Anlægget er en enorm ø fyldt med masser af høje træer, tætte buskadser, buske græs og væltede træstammer. Selve øen er så stor at gorillaerne fuldstændig kan forsvinde i vegetationen, hvis de ønsker privatliv fra publikum. Anlægget er ren luksus for de store aber og gorillaerne har i Apenheul det flotteste udendørsanlæg af sin slags i verden. Gorillaerne deler desuden deres udendørsanlæg med endnu en afrikansk primat, nemlig de noget mindre husaraber. Da det kan være svært at se gorillaerne i deres enorme anlæg, kan det godt anbefales at komme til fodringerne. Gorillaerne bliver fodret ca. tre gange om dagen ved amfiteatret bygget særligt til lejligheden ved en af øens sider. Mens gorillaerne får kastet forskelligt foder ind, fortæller en guide om gorillaerne og deres liv, igen desværre kun på hollandsk. Det er godt at gorillaerne har et fantastisk udendørsanlæg, for ved deres indendørsanlæg, kan man desværre se konsekvensen af bygningsrestriktionerne i Apenheul. Deres indendørs område består af flere små rum, som i sig selv er udmærket indrettede, men alt for små til vintermånederne. Huset er nedslidt og trænger til renovering eller udskiftning, men det er svært for Apenheul at få tilladelse til byggeri. Langs gorillaøen går en sti der hedder ”gorillapassagen”, med udstillinger om gorillaflokkens liv. Langs denne sti bor desuden også nogle fritlevende gyldne løveaber og hvidhovede sakier, og på en større ø med tæt voksende træer, bor en familie af hvidkindede gibboner i endnu et af Apenheuls naturanlæg.

Gorillaflokken ved fodringstid Gorillaernes enorme ø Gorillaernes enorme ø To af gorillaernes indendørs rum Gyldne løveaber og hvidhovede sakier frit i skoven Øen til gibbonaber

Livet i trætoppene
Turen gennem Apenheul slutter som den startede, i Sydamerika. I endnu et skovområde er der opført en omfattende platformkonstruktion der danner en ”treetop-walking”. Oppe i trætoppene kan det godt være en udfordring at finde primaterne, for endnu engang er det Sydamerikas mindste beboere man skal lede efter. I træer lever springtamariner, hvidhovede silkeaber og kejsertemariner samt endnu en flok bolivianske dødningehovedaber. I separate anlæg omkring platformene og stierne af træ, lever dværgsilkeabe og stor myresluger. Rundt omkring står små kikkerter som publikum kan se igennem, og prøve at leder efter figurer af forskellige andre af Sydamerikas trælevende dyr, f eks. ozelot og tukan. Langs den nye Amazonas-bro fra 2008 kan man desuden se ind til nogle af de større sydamerikanske primater. De hvidbrystede kapucineraber har et fint todelt anlæg med masser af klatretræer, og på en kæmpe ø bor parkens sorte edderkopaber. Deres ø er bevokset med høje, levende træer forbundet med reb og platforme, og jorden er tæt bevokset med diverse planter og flere træer på vej opad. På den ene halvdel af øen bor desuden en flok kapivarer som også har adgang til en del af vandgraven udenom øen. Fra Amazonas-broen kan publikum også kigge ind til den mindre gorilla ø, der fungerer som aflukningsanlæg, samt bonoboernes ø. Amazonas-broen slutter i en række gennemgangsvolierer til sydamerikanske fugle. Inden turen er helt slut, kommer lige endnu et lille skovområde med forskellige fritgående aber, og disse kan også ses indendørs. Aberne bor omkring kontorbygningen og de forskellige arter her er hvidhovedet saki, rød titi og gyldenhoved løveabe. Det allersidste anlæg i Apenheul er til gengæld også et highlight på turen, for her bor de sjældne sydamerikanske uldaber på endnu to øer med naturligt skovlandskab. Uldaberne har altid haft en særlig plads i Apenheul og parken koordinerer også det europæiske avlsprogram for arten. I bunden af uldabernes skovlandskab lever desuden også nogle sydlige puduer. Når man har gået hele Apenheul rundt havner man ved udgangspunktet, og kan og bør tage en tur til.

Treetop-walking i Amazonas Anlægget til hvidbrystede kapucineraber Amazonas øen til sorte edderkopaber og kapivarer Amazonas øen til sorte edderkopaber og kapivarer Området til røde titier, hvidhovede sakier og gyldenhovede løveaber En af de to øer til uldaber


Kattalemurer i Apenheul
Highlights
• Madagaskar
• Bonoboanlægget
• Orangutanganlægget
• Gorillaanlægget
• Atlasbjergene

Tips og gode råd
• I Apenheul er næsten hele udstillingen udendørs, så godt vejr er nødvendigt for at nyde besøget her, særligt da aber ikke ligefrem nyder at være ude i regnvejr.
• Apenheul har et cafeteria tæt på en legeplads for børn, og maden er typisk fastfood og temmelig kedeligt. Man kan dog sagtens blive mæt for et rimeligt beløb.
• Det kan anbefales at komme til fodringen af gorillaerne, da de ellers kan være svære at se i deres enorme skovanlæg. Ligeledes giver de andre fodringer i Apenheul gode chancer for at se dyrene tæt på.


Vurdering
Apenheul vil være et hit for enhver person der er blot den mindste smule interesseret i primater, og det er en ganske speciel oplevelse, at se de mange aber leve næsten frit i fantastiske naturlandskaber. Der går fritlevende primater på næsten 50 % af parkens samlede areal, alle i naturlige skovområde. Arkitekturen i parken er meget simpel og det er hovedsageligt en udendørs oplevelse. Man kan let få mange timer til at gå i Apenheul, og selvom det tager lidt tid at komme frem til den fra nærmeste storby, er det bestemt turen værd, for at se Europas største primatpark.

4 stjerner